Loading...

DAF træneruddannelse

Trænerlicens

13. marts 2015 · Senai

Trænerlicens i dansk atletik

I 2014 introducerede Dansk Atletik Forbund en licens for atletiktrænere i Danmark med formål om at sikre en høj kvalitet på de trænere, der arbejder inden for dansk atletik.

Med indførelse af licenssystemet vil DAF tilbyde en uddannelse, der dels passer til den enkelte træners rolle og dels til alderen på trænernes aktive. Desuden ønsker forbundet at give klubberne et værktøj, der kan hjælpe med at få kategoriseret deres aktuelle trænerstab samt belyse fremtidige behov for uddannelse. 

Man kan opnå en trænerlicens ved at deltage i grundkurser beskrevet i træneruddannelsesoversigten. Licensen er gældende i tre år fra det år, man har opnået licensen og forlænges automatisk, hvis træneren inden for perioden deltager i efter- eller videreuddannelse.

 

Overgangsperiode

Da licenssystemet blev taget i brug, fik de nuværende trænere mulighed for at søge om en licens baseret på deres tidligere uddannelse og erfaring. Disse trænerlicenser, som er erhvervet via ansøgning, er som udgangspunkt midlertidige. For at få sin licens bekræftet, skal man bestå en prøve på tilsvarende niveau. DAF sørger for at indkalde til prøver, der bliver arrangeret i forbindelse med kommende kurser. Prøverne bliver arrangeret elektronisk så vidt som muligt. Alternativt kan man deltage i et kursus på den niveau, ens licens definerer. 

Efter bekræftelsen gælder almindelige licensregler: Licensen er gældende i tre år og forlænges automatisk hvis træneren inden for perioden deltager i en efter- eller videreuddannelse.

 

Kontaktperson på spørgsmål relateret til DAF Trænerlicens er Katja Salivaara (katja@dansk-atletik.dk/24457191)

© Copyright Dansk Atletik Forbund