Loading...

DAF træneruddannelse

Ungdomstrænerkursus 1 (10-13 år)

18. december 2017 · Katja Salivaara

Ungdomstrænerkursus 1 henvender sig til klubtrænere, der primært arbejder med børn og unge i alderen 10-13 år. For at deltage i kurset skal man være fyldt 15 år.

Kurset består af tre weekender, hvor kursisterne blandt andet lærer følgende:
* metodik i sprint- (sprint, hæk og stafet), spring- (højde, længde og stang)
og kastdisciplinerne (kugle, spyd, diskos og hammer)
* generel styrketræning
* børns udvikling
* trænerrolle
* træningsplanlægning m.m.

Kurset indeholder både teoretiske og praktiske elementer og bliver afsluttet med såvel en skriftlig som praktisk prøve. Egne studier indgår.

Efter gennemført kursus opnår man DAF Ungdomstrænerlicens 1, der giver adgang til efter- og videreuddannelse samt adgang til næste trin i uddannelsesstruktur, Ungdomstræner 2.

Kurset er tidligere blevet arrangeret over vintrene 2014-2015 og 2016-2017, og kører nu et mere komprimeret forløb over foråret 2018. Kursusdatoerne er:
1. Del (spring): 10.-11.2.2018 Aarhus
2. Del (kast): 17.-18.3.2018 Hvidovre
3. Del (sprint/hæk + prøver): 21.-22.4.2018 København

Tilmelding er åben i Atletik & Motion-portalen indtil den 29. januar 2018.
OBS! Man skal deltage i alle kursusweekender!

© Copyright Dansk Atletik Forbund