Husk at melde klubskifter inden den 15. april
Det er tid at melde klubskifter. Ansvaret ligger hos den modtagende klub og skiftet noteres via Dansk Atletiks nye licensdatabase. Se her hvordan.
Den 15. april begynder en ny sæson – og eventuelle klubskifter skal registreres inden da. Den nye sæson afgør, hvilken klub vi opkræver licenserne fra, og det er derfor ekstra vigtigt, at alle klubskifter er korrekt noteret i databasen.
Klubskifter noteres i Statletik-databasen. Konkret er det den modtagende klub, som skal tilføje nye atleter på deres liste ved hjælp af søg-funktionen (nederst på siden, hvor man ser listen over klubbens atleter) i perioden 1.-10. april. Fra den 13. april bliver kluboplysningerne ændret på Statletik og i Roster af Dansk Atletik. I alle andre databaser er det atleten, som selv skal opdatere kluboplysningen.
Atleten bliver ved med at fremgå af den afleverende/tidligere klubs liste, og hvis man vil, kan den afleverende/tidligere klub notere at medlemskabet er afsluttet. Det er dog ikke et krav, det vigtigste er, at modtagende klub gør det.
BEMÆRK: Klubskifter skal meldes på alle atleter uanset alder, selvom licens fortsat opkræves kun på dem som er minimum 12 år. Selvom medlemskabet oftest starter/slutter i starten eller slutning af måneden, bliver klubskifter kun noteret til starten af sæson, dvs. til 15/4. eller 15/10.
Hvis man som klub endnu ikke har fået adgang til databasen, skal man først registreres som bruger. Kontakt os på resultater@dansk-atletik.dk for adgang, og læs mere om brug af databasen her.
Seneste nyheder
-
Søg nu: År 2 af Performance Pathway programmerne
Efter et meget succesfuldt første år med programmerne Futures, Performance Potential og Team Denmark, opfordrer Dansk Atletik nu deltagerne i programmerne til at ansøge igen for 2026-2027 sammen med alle andre atleter, der er interesserede i at komme ind i programmerne og modtage støtte.
Læs mere -
CPH Half 2027: DAFs klubber springer lotteriet over
I samarbejde med Sparta Atletik & Løb er vi rigtig glade for igen at kunne tilbyde vores medlemsklubber adgang til startnumre uden om lotteriet.
Læs mere -
Stærke danske præstationer ved storslået masters VM
VM-masters bød på danske rekorder, masser af medaljer og store oplevelser for de 12 atleter, der havde taget den lange tur østover til Daegu, Sydkorea.
Læs mere -
Årsmøde og kåringer 2026
Dansk Atletik afholder ordinært årsmøde lørdag den 7. november kl. 10.00 i Odense. I den forbindelse minder vi om tidsfrister for forslag, kandidatur, tilmelding m.m. Vi indkalder samtidig kandidater til kåring som Årets Klub og Årets Ildsjæl 2026.
Læs mere