Afvikling

GENERELT
Startnumre
Startnumre afleveres ved øvelsesstedet fra en time før øvelsesstart. Har man ikke hentet sit startnummer senest en halv time før start, mister man retten til at deltage. Hver deltager får et startnummer, som skal bæres på brystet.
Opvarmning
Der er ikke reserveret område for opvarmning udover det disciplinspecifikke opvarmning, som kan finde sted på øvelsesstedet en halv time før øvelsesstart.
Præmieoverrækkelse
Præmieoverrækkelse finder sted ved øvelsesstedet umiddelbart efter afviklet øvelse.
For 5 km afvikles præmieoverrækkelser efter følgende skema:
M Senior 5 km: umiddelbart efter løbet
K Senior 5 km: umiddelbart efter løbet
Alle andre klasser: fra kl. 19 startende med yngste aldersklasse. Alle 5 km-præmieoverækkelser afvikles under målportalen.
LÆNGDESPRING
Længdespringskonkurrencerne afvikles som direkte finaler på Slotspladsen. Alle deltagere har tre forsøg, hvorefter de otte bedste atleter fortsætter til yderligere tre finalerunder. Der omseedes efter tredje og femte omgang.
KUGLESTØD
Kuglestød afvikles som direkte finale på Honnørkajen. Alle deltagere har tre forsøg, hvorefter de otte bedste atleter fortsætter til yderligere tre finalerunder. Der om-seedes efter tredje og femte omgang.
Indvejning af personlige redskaber foregår ved øvelsesstedet inden konkurrencestart.
5 KM LANDEVEJ
Alle deltager i seniorklassen, og derudover konkurrerer man i den aldersgruppe, man hører naturligt til. Man konkurrerer på bruttotid i senior og ungdomsklasserne, og nettotid i mastersklasserne.
Placering i A-heat seedes pba. vejledende kvalifikationskrav på hhv. 17.30 min / 21.00 min og seedes af Dansk Atletik.
Ruten ligger omkring Honnørkajen, der er central for DM-ugens mange mesterskaber:
Der konkurreres kun om individuelle medaljer.