Nyt Nordisk Mesterskab får debut i Danmark
Østerbro Stadion danner rammer for den første udgave af NM Senior, den 27.-28. maj 2023.
Nordiske seniormesterskaber giver danske atleter mulighed for at samle vigtige rankingpoints på hjemmebane.
Det danske seniorlandshold er efterhånden vant til at reservere den anden weekend i februar til nordisk indelandskamp (Nordenkampen), som arrangeres skiftevis i enten Finland, Norge eller Sverige. Som noget nyt får de danske atleter nu lov til at møde deres nordiske kollegaer udendørs, når historiens første NM Senior arrangeres på Østerbro Stadion den 27.-28. maj.
Modsat Nordenkampen er NM Senior et individuelt mesterskab, hvor man kårer nordiske mestre i næsten et fuldt disciplinprogram. Hvert deltagende lande må tilmelde op til tre deltagere i hver disciplin, hvor der kæmpes ikke kun om medaljer men også World Athletics rankingpoints i C-kategori. Elitechef Mikkel Larsen glæder sig til de nye muligheder: "Det bliver en fantastisk start på udendørssæsonen at møde de andre nordiske lande på hjemmebanen. Med sin rankingstatus har mesterskabet fremover en vigtig rolle i kvalifikationen til sommerens andre mesterskaber."
Seniormesterskabet erstatter de tidligere nordiske U23-mesterskaber som blev arrangeret hvert andet år indtil 2022. Information om kvalifikation m.m. kommer til at blive opdateret under Mesterskabskrav. Mikkel Larsen kan dog allerede nu afsløre, at fx vindere af forgående udendørs DM i Aalborg allerede er automatisk kvalificeret til det nye mesterskab.
Fakta om første udgave af Nordiske seniormesterskaber:
Dato: 27.-28. maj 2023
Sted: Østerbro Stadion, København
Arrangør: Sparta Atletik & Løb
Deltagende lande: Finland, Denmark, Island, Norge, Sverige
Discipliner: 100m, 200m, 400m, 800m, 1500m, 5000m, 100/110m hæk, 400m hæk, 3000m forhindringsløb, højdespring, stangspring, længdespring, trespring, kuglestød, diskoskast, hammerkast, spydkast
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere