
Kasper Filsø inspirerer med ny dansk rekord i paraatletik på 100m
Kasper Filsø slår dansk paraatletik rekord på 100m, og håber at kunne "vise folket i Danmark at man ikke skal sætte begrænsninger og at unge mennesker skal turde springe ud i noget og tro på dem selv".
KASPER FILSØ SLÅR NY DANSK PARAATLETIK REKORD PÅ 100M PÅ HJEMMEBANE
Kasper Filsø, der er dansk paraatlet pga. at være blevet født uden dele af den ene arm, og sprinter på de kortere distancer, deltog her til aften i et ministævne på Vejle Stadion arrangeret af hans egen klub, Vejle IF, hvor han slog ny dansk para rekord på 100m.
Aftenens stævne skulle føre til en ny flot dansk rekord på 11.46 (0.8) sek. for sprinteren. Den nu tidligere danske rekord var 11.53 som Kasper Filsø selv havde, og sprintede sig til ved EM i paraatletik i Berlin i 2018. Her slettede han en tre år gammel personlig rekord.
Idag var en forløsning fordi jeg ved jeg er hurtigere end det jeg har løbet før. Også end det jeg løber idag, bl.a. fordi jeg ikke skal peake nu. Målet er at peake til paraatletikkens VM i november og med den placering på året bliver det en lidt mærkelig sæson.
Vinden var super fin. Medvind på 0.8. Jeg fik ikke en mega god start som ellers er mit varemærke. Jeg slår dog én der har 11.33 sek. som PR, der er sat i år, så så det giver ekstra blod på tanden for hurtigere tider. Men helt ærlig, så tror jeg bare min daglig træning de mennesker jeg har omkring mig, mest af alt min træner Anders Sækmose har så stor andel i at jeg præstere som jeg gør. “, lyder det fra Kasper Filsø.
EFTERSKRIV: Kasper Filsø deltog efterfølgende i Go' Morgen Danmark den følgende fredag.
Kasper Filsøs mål er at komme i VM Finalen og på sigt løbe under 11.30 sekunder og måske helt ned i nærheden af 11.20 sekunder,der vil være knap et sekund fra den danske seniorrekord på 10.26 sek. for ikke handicappede, som Kristoffer Hari netop har sat i år.
Kasper Filsø er tidligere fodboldspiller, men skiftede for efterhånden en del år siden fodboldstøvlerne ud med pigsko, hvilket har vist sig at være en god investering.
KASPER FILSØ INSPIRERER DANSKE UNGE HANDICAPPEDE
Det er kun til de udlandske stævner, at Kasper Filsø kan løbe mod ligeværdige paraatleter. Til de danske stævner herhjemme deltager han med folk med begge fødder og hænder.
"Jeg løber mest paraatletik i udlandet, men herhjemme er konkurrencen ikke så stor på 100m endnu. Men det kommer. Herhjemme i Danmark løber jeg med folk med begge fødder og hænder. Det er fedt fordi i dag slår jeg som nævnt også nogle hurtige gutter.“
Han håber at kunne være til inspiration for andre i en lignende situation.
“Jeg vil rigtig gerne vise folket i Danmark at man ikke skal sætte begrænsninger og at unge mennesker skal turde springe ud i noget og tro på dem selv!"
Kasper Filsø er en ihærdig ildsjæl i sin danske klub, Vejle IF, hvor han til sommer i uge 32 er leder på den lokale atletikskole, hvor han vil vise netop at man ikke skal sætte begrænsninger.
"Det (red.: at man ikke skal sætte begrænsninger og at unge mennesker skal turde springe ud i noget og tro på dem selv) vil jeg også vise som leder på atletikskolen i Vejle. Her håber jeg at vise de unge at atletik er sjovt og alle kan dyrke det.”
PARAATLET CHRISTOFFER VIENBERG FORSØGER AT SLÅ VERDENSREKORD PÅ 10.000M I PARAATLETIK PÅ LØRDAG I AALBORG
Der sker en del i dansk paraatletik for tiden.
En anden prominent og inspirerende paraatletisk udøver er danske Christoffer Vienberg, der på lørdag den 22. juni til TRACKS T7 i Aalborg vil forsøge at slå verdensrekord inden for paraatletikken i sin klassificering på 10.000m. En verdensrekord der for nuværende er på 38.12.96 min. for T-37 klassen. Til det nyligt afholdte DM 10 km landevej i forbindelse med Royal Run løb Christoffer den samme distance på landvejen på 33,38 min, så spørgsmålet er måske bare med hvor meget Vienberg slår den hidtidige verdensrekord.
Christoffer Vienberg med nr. 36 fra Blovstrød Løverne, fra et TRACKS stævne tidligere i år.
(Foto: Christian Jørn)
Tidligere i år i Bagsværd slog Christoffer Vienberg faktisk 5000m verdensrekorden eftertryggeligt, men den kunne desværre ikke bliver godkendt da der ikke var istandsat dopingkontrol hvilket kræves når der skal slås en verdensrekord. Derfor planlægger Christoffer Vienberg at slå 5000m verdensrekorden og få den formelt godkendt senere på året. Nu på lørdag er det dog den dobbelte distance, hvor der er kommet styr på dopingkontrol og andre forhold der skal til for at en paraatletisk verdensrekord kan godkendes.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere