Zarah Buchwald. Foto: Bjørn Nyholm

Flere danskere i aktion på Universiadens tredjedag

Flere danskere skulle i aktion for første gang onsdag til Universiaden. Maria Larsen, på 5000m var en af dem, her med Thijs Nijhuis (t.v.) og Kasper (t.h.).

Foto: Bjørn Nyholm

Mathilde Heltbech var udtaget til 4x100m stafetholdet men håbede på at få lov at stille til start på favoritdisciplinen 100m hæk. Hun fik dog først tirsdag aften bekræftet at hun fik lov at stille til start på 100m hæk, hvorfor hendes optakt ikke blev helt optimal. På trods af det var hun blot 2/100 dele fra at gå i en semifinale. Hun slutter på 15 pladsen efter et rigtig fint løb. 

Mette Graversgaard havde en travl dag på løbskontoret med først et indledende løb på 100m hæk hvor hun sikkert løb sig i semifinalen med 13.61sek, ikke langt fra sæsonbedste, for efterfølgende at løbe flotte 24.08sek på 200m (pr 23.91sek) og her ligeledes komme videre i semifinalen. Den er dog nedprioriteret, da 200m ligger før favoritdisciolinen 100hæk. Efter dagens indl tør vi godt håbe på en hurtig tid i semifinalen.

På 200m løb desuden Zarah Buchwald som klarede kravet i sidste øjeblik. En lang skadesperiode har dog tæret lidt på grundformen så den rigtig gode hurtige start kunne ikke holdes hele vejen og hun sluttede med 25.57. Ærgeligt da der var god fart i benene. Alle pigerne har dog fået yderlige blod på tanden til fredagens 4x100m stafet.

Nicolai Hartling havde på forhånd proklameret, at han gik efter en finaleplads men niveauet skulle vise sig at blive ekstremt højt i dagens semifinaler. 50.51 var derfor ikke nok til at løbe sig i videre. Han sluttede 7'er i sit heat og blev nr. 11 samlet. Han var forinden seeded nr. 13. Det krævede 50.24 for at gå i en finale! Lidt mere mod over 6. hæk og det kunne nemt være blevet en ny personlig rekord! 

Efter gårsdagens super flotte semifinale på 100m måtte Frederik Schou desværre melde fra på dagens 200m grundet rygsmerter igennem længere tid.

En imødeset finale var herrernes 1500m med dansk repræsentation af Mikkel Dahl. På forhånd et utrolig åbent løb bag storfavoritten fra Polen. Mikkel havde håbet, at det ikke blev et totalt lureløb, men skæbnen ville at det fik ualmindelig langsomt de første 1000m. Det giver en masse skubben og løb ind i hinanden. Efter 1000m sættes der en ekstrem fart og Mikkel kommer i første omgang godt med midt i feltet, men ender med at blive låst lidt inde med 200m igen og mangler lige det allersidste gear mod de allerbedste og ender på en flot 8’de plads. Mikkel var tydeligt skuffet og havde håbet på lidt mere, men må sande at folk med spidskompetence i 800m er bedre stille i et lureløb med en sidste omgang på 52-53 sekunder. 

Dagens sidste start var 5000m indledende hvor Maria Larsen på forhånd var lidt op imod overmagten. Længe så det meget lovende ud og med 10.24 ved 3km var hun præcis omkring PR tempo. Herefter kom hun til at ligge alene og det kostede lidt på tiden. Maria ender i 17.53 lidt fra PR, men med 25+ grader havde det sin årsag. Hun ender som nr. 17 samlet.

 

Seneste nyheder