Information til hjælpere
HJÆLPEROVERSIGT:
Denne fil opdateres løbende og her kan man se, hvornår man er sat til at hjælpe. Bemærk at man godt kan stå flere steder og at vi kan flytte på jer, så tjek listen lørdag!
Der kan komme afbud på dagen, så alle hjælpere bedes holde sig klar til at tage imod flere opgaver, end oprindeligt meldt ud.
OPGAVER:
Hele hjælperteamet skal møde ved øvelsesstedet minimum en halv time før øvelsesstart. Teamet sørger for at gøre øvelsesstedet klar til konkurrencen.
Øvelsesleder
Øvelseslederen henter dommerlister fra dommertårnet inden øvelsesstart og afleverer dem tilbage dertil efter afsluttet øvelse. Der bliver kun printet dommerlister til tekniske øvelser, i løb bruger man Roster.
Øvelseslederen vejleder andre hjælpere til deres opgaver. Øvelseslederen har ret til at bytte rundt på hjælperteamets opgaver.
Taster
Tasteren bruger sin egen mobiltelefon til at notere resultater i Roster Mgmt-appen. Information om adgang afleveres sammen med startlisterne, og der er support til opgaven på dagen. Support kan kaldes med hjælp af WhatsApp-gruppen.
Overtrådtskamera
Hjælperen med kameratjansen bruger sin egen mobiltelefon til at filme planken i længde- og trespring.
Runner
Runnere assisterer stævneledelsen med opgaver, som forudsætter at man forlader dommertårnet.
PÅKLÆDNING:
Alle hjælpere bedes møde op i deres klubtøj.
FORPLEJNING:
Som tak for hjælpen kvitterer vi med frokost bestående af pastasalat eller grillpølse samt en sodavand/vand. Vouchers til forplejning udleveres på dagen fra dommertårnet.
Køge AM serverer fri kaffe/te hele dagen til alle hjælpere.