Tilmelding, startlister/resultater
DM Hold (senior) afholdes lørdag den 22. august i Køge Idrætspark.
Køge Atletik og Motion lægger stadion til Hold DM, men stævnet har ingen formel arrangør. Dansk Atletik står for planlægningen, men vi skal hjælpes om afviklingen. Det betyder, at for at kunne deltage i konkurrencen med et hold, skal man kunne stille et fuldt dommerhold på en øvelse (konkret antal af hjælpere varierer). Minimum en af disse skal have et gyldigt dommerkort. Antal tilmeldte hold afgør, om dommerholdet skal bruges kun én til flere konkurrencer, men som udgangspunkt skal dommerholdet være tilgængeligt hele dagen.
Deltagende klubber skal senest den 10. august kl. 12 angive, hvor mange og hvilke hold (M/K) de ønsker at deltage med. Tilmelding sker ved at sende en mail til Dansk Atletik. Holdopstilling, inkl. navne på klubbens hjælpere/dommere, skal angives senest mandag den 17. august kl. 12 på et separat skema, som man får tilsendt på mail efter den 10. august.
Det koster 2.500 kr./hold at deltage i konkurrencen. Beløbet bliver faktureret inden afholdelsen, og refunderes ikke ved tilfælde af afbud. Deltagelse i DM Stafet koster 250 kr./hold. For hold som stiller op for DM Hold indgår dette i deres holdgebyr.
Alle deltagere skal fylde minimum 16 år i løbet af 2026 (årgang 2010), og ved M 110m hæk, M kuglestød, M hammerkast og M diskoskast minimum 18 år (årgang 2008).
Startlister og resultater kommer til at være tilgængelige i Roster.
Ændringer til fremsendte startlister registreres i Køge inden stævnestart (men mindst 30 min. før øvelsesstart). Dette gælder også stafetterne. Al registrering til speakertårnet ved mål.