
Nyt tiltag skal forstærke arrangørkompetencer
DAF opretter netværks- og uddannelsesmøde for mesterskabsarrangører
Der bliver hvert år arrangeret virkelig mange mesterskaber indenfor dansk atletik. Mens et DM er ren rutine for nogle af arrangørerne, kommer der næsten hvert år også nye og nogle gange også mindre erfarne arrangører til.
Der er foreninger, som i forvejen er virkelig gode til at skaffe information ved blandt andet at besøge tidligere års udgave af deres arrangement eller tage fat i tidligere arrangører. Dette er dog ikke altid muligt, og derfor vil Dansk atletik nu prøve at formalisere og dermed sikre vidensdeling blandt mesterskabsarrangørerne.
Derfor har man fra forbundets side valgt at etablere et arrangørnetværksmøde, som for første gang blive afholdt i forbindelse med Dansk Atletiks Årsfest lørdag den 2. november 2019 i Nyborg. Netværksdagen, som henter inspiration fra Arrangørkonferencen afholdt i DAF/DGI-regi, kommer til at handle om uddannelse, information og vidensdeling. Temaerne, som bliver dækket er bl.a. økonomi, planlægning af tidsskema, kommunikation, resultatformidling og -håndtering. Desuden bliver der gennemgået seneste års ændringer i forbundets regler og det bliver muligt at få svar på generelle administrative regler.
Dagen er rettet mod arrangører for nationale danske mesterskaber, men er åben også for andre interesserede stævnearrangører. I 2019 er der ekstra fokus på stadia-mesterskaber, mens non-stadia arrangementer også bliver dækket. DAF står for udgifter for én deltager fra alle DM-organisationer i 2020. Nærmere oplysninger om pris, tid og indhold forventes at blive offentliggjort i september.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere