
Tazana Kamanga-Dyrbak klar til EYOF efter Folksam Grand Prix Karlstad
Tazana Kamanga-Dyrbak og flere andre danskere var i aktion ved onsdag aftens Folksam Grand Prix i Karlstad.
Folksam Grand Prix er den svenske atletiks eliteserie, med fire stævner fordelt mellem 18. juni i Sollentuna og 16. august i Gøteborg.
Tazana Kamanga-Dyrbak imponerede her med ny sæsonbedste på 200m med 21.05 sek. (1.8), og løb også 100m som han løb på 10.67 sek. (0.3) hvor PR/SB er 10.56 sek. (1.0).
Tazana Kamanga-Dyrbak skal i aktion næste gang til European Youth Olympic Festival (EYOF) på de samme to distancer, hvor han med syv andre danske atleter er udtaget. Det afholdes den 20-27. juli i Baku, Aserbajdsjan.
Flere andre danskere var i aktion ved Folksam Grand Prix i Karlstad 3. juli.
- Andreas Bube, 800m, 1.47.72 min. (SB 1.46.58, PB 1.44.89)
- William Devantier, 800m, 1.53.17 min. (SB 1.52.83, PB 1.49.72)
- Mikael Johnsen, 1500m, 3.56.13 min. (SB/PB 3.43.48)
- Thea Haahr, 100m Hæk, 13.61 sek. (1.4). (SB/PB 13.51 (0.7))
Kristian Uldbjerg Hansen skulle også have løbet, på 800m, men fik ikke en ønsket plads i A-heatet, og meldte derfor afbud. Han afsluttede dermed sin sæson til European Games på “The Hunt”. Det er umiddelbart ikke planen at deltage i Senior DM i slutningen af juli, da det har været en lang sæson med først en masse konkurrencer i USA, og dernæst her i Europa, og faktisk løb helt siden januar måned. Planen er at tage retur til USA i starten af august, hvor han bliver færdig næste år.
Uldbjerg Hansen havde ellers glædet sig til at se hvad formen kunne, med nysatte PR'er på både 800m og 1500m i år, men det må vente til næste sæson.
Seneste nyheder
-
Stort drama på DM-indes første dag
Drama i mændenes 60meter, ny ungdomsrekord i kvindernes og spændende dyster i de tekniske discipliner. Første dag til DM-inde var intens og stemningsmættet.
Læs mere -
Atletik i ugen: Tætte dyster og klare sejre i vente til DM-inde
Alle de største navne har meldt deres ankomst, når indendørssæsonens hjemlige højdepunkt – DM-inde - skydes i gang nu på fredag i Thorvald Ellegaard Arenaens festklædte rammer. Anført af flere EM-profiler står den danske elite for underholdningen, hvor der kan forventes tætte dyster såvel som favoritopvisning.
Læs mere -
"Det handler om overlevelse, ikke selvrealisering"
Jonas Nøhr Bertelsen fra FIF skiftede i januar Frederikbergs stadions røde gummi ud med den røde jord i Iten, Kenya for i tre uger at træne og leve som verdens bedste løbere. Det blev en tur, der både bød på hård træning, kenyansk løbekultur og en invitation til David Rudishas bryllup.
Læs mere -
Tag med til talentcamp i Aarhus til april
Dansk Atletik inviterer talentfulde og motiverede atleter fra årgang 2008-2009 til en inspirerende weekend med træning på højt niveau, fællesskab og inspiration! Det hele finder sted i Aarhus, den 25.-27. april.
Læs mere