Danmark kæmpede sig til bronze ved EM Hold
Sportligt leverede det danske landshold en flot præstation til European Team Championships Second League i Varazdin i Kroatien i weekenden. Det endte med en 3. plads med 313 point efter alle 40 øvelser var udkæmpet, og dermed fik danmark metal med hjem fra Kroatien.
I dette indlæg kigger vi på de sportslige præstationer ved EM Hold. Landstræner, Lars Nielsen, var under mesterskabet god til at holde hele landsholdet opdateret på de sportslige præstationer, og nedenstående lister er også udarbejdet af Lars Nielsen. Tak til Lars for dette arbejde.
TEAM STANDINGS TOP 3
- Nr. 1. Estland. 336,50 point.
- Nr. 2. Slovenien. 321 point.
- Nr. 3. Danmark. 313 point.
NATIONAL REKORD AF NICOLAI HARTLING
Nicolai Hartling satte den nok største sportslige overskrift over weekenden ved at slå dansk rekord på 400m Hæk med 50.01 sek. Dermed forbedrede han sin egen danske rekord der før lød på 50.02 sek. og faktisk blev sat ved EM Hold tilbage i 2015 også. Nicolai Hartling tror på mere, og er motiveret for at komme under de 50 sekunder. Han satser på ikke at vente hele to år til næste EM Hold afholdes, og forsøger allerede igen her i den kommende weekend i Schweiz til et stævne
SEJRE
Fem sejre blev det til. Det var alle fem sejre, der var forventede, men det gjorde dem ikke det mindre imponerende. Der kan ske meget på dagen, så en garanti for en sejr har man ikke uanset hvad ens årsbedste er relativt til de andres.
Sara Slott Petersen sprintede sig til en sejr på 400m Hæk, Anna Emilie Møller tog to sejre på 1500m og 3000m på hver sin dag, Nick Rostgaard vandt 1500m’eren i et meget klogt taktisk løb og Andreas Bube sejrede på 800m’eren.
PODIEPLACERINGER
Udover det fik Danmark 10 flotte podieplaceringer.
- Janne Nielsen / Trespring / 2. plads
- Caroline Bonde Holm / Stangspring / 2. plads
- Andreas Martinsen / 110m Hæk / 2. plads
- Tazana Kamanga-Dyrbak / 200m / 2. plads
- Mikkel Dahl-Jessen / 3000m / 2. plads
- Kathrine Bebe / Diskoskast / 3. plads
- Nikolaj Hartling / 400m Hæk / 3. plads
- Thea Haahr / 100m Hæk / 3. plads
- Maria Sløk / Kuglestød / 3. plads
- Landsholdet / 3. plads
PERSONLIGE REKORDER
Fem atleter satte personlige rekorder. Mangekæmper, Oliver Chabert, tangerede PR på højdespring som han tog i stedet for Jannick Klausen, der døjede med lidt ømhed og ikke tog med på turen. Oliver sprang 1,91 meter. Herudover satte Oliver Chabert PR i hans primære disciplin, stangspring, med 5,10 meter.
Sprinter, Gustav Lundholm Nielsen, er inde i en stærk sæson og satte også her PR. Selvom han havde ønsket at slå PR tidligere på sæsonen og kvalificere sig til EM U23, så er han kommet godt efter det, både til DM og nu her til EM Hold med ny PR på 47,81 sek.
Gustav Lundholm Nielsen efter hans 400m PR.
Nikolaj Hartling slog selvfølgelig også PR i forbindelse med hans danske rekord på 50,01 sek. På de længere distancer var det Mikkel Dahl-Jessen, der gik forrest og slog PR med 8.03,95 min. på 3000m.
Derudover var der flere af danskerne der gjorde det bedre end deres seedning. Her er den fulde liste. Levede man op til sin seedning som 1. plads tæller det også med.
Sara Slott Petersen / 400m Hæk
Anna Emilie Møller / 3000m
Nick Rostgaard / 1500m
Anna Emilie Møller / 1500m
Andreas Bube / 800m
Caroline Bonde Holm / Stangspring
Janne Nielsen / Trespring
Arthur W. Petersen / Spydkast
Annemarie Nissen / 400m
Sebastian Pedersen / Længespring
Kathrine Bebe / Diskoskast
Emil Mikkelsen / Diskoskast
Maria Sløk / Kuglestød
Oliver Chabert / Stangspring
Thea Haahr / 100m Hæk
Ida Karstoft
Tazana Kamanga-Dyrbak / 200m
Mikkel Dahl-Jessen / 3000m
Alle de præstationer og flere til gjorde altså at Danmark kom på podiet her i Second League. Danmark forbliver således i Second League, hvor kun ét hold rykkede op og fem hold rykkede ned. Næste gang der kæmpes i Second League til EM Hold vil være i 2021, da der ikke er EM Hold i OL år.
Seneste nyheder
-
Sæsonrevy #10: Gustav tog endnu et ryk og erobrede rekorden
Et nyt år, en ny forbedring. Sådan har det altid været for Gustav Lundholm Nielsen, og 2024 var ingen undtagelse for 400 meter-løberen, der i juli måned tilmed ramte det store mål ved at erobre den danske rekord.
Læs mere -
Sæsonrevy #9: Gennem tunnelen og ud til lysende "10,14"
Efter lange perioder med skader var der i 2024 endelig lys for enden af tunnelen for Emil Mader Kjær. Skive-sprinteren, der fredag fylder 25, var med på stafetholdet i EM-finalen i Rom, og ikke mindst sluttede han sæsonen af med en formidabel sejr, der lover godt for det nye år.
Læs mere -
God jul og godt nytår!
Dansk Atletik ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig god jul og et godt nytår!
Læs mere -
Sæsonrevy #8: Simon løb sig til et 12-tal
To EM-finaler og et vildt rekordløb til DM. Simon Hansens præstationer i 2024-sæsonen var til topkarakter – også selvom OL ikke gik helt som ønsket.
Læs mere