Sara Slott er OL kvalificeret efter vellykket test frem mod VM
Sara Slott Petersen er nu kvalificeret til OL i Tokyo 2020 på én kvalifikationstid. Her til aften løb hun ved stævnet, “55th Palio Città della Quercia”, i Rovereto i Italien. Der løb hun ind på en 1. plads i tiden 54,89 sek. på 400m Hæk. OL kravet er 55,40 sek., hvorfor den tidligere OL-sølvvinder på distancen nu er sikker på at komme til Tokyo i 2020.
Sara Slott kvalificerede sig tidligere i år til VM, hvor hun skal til Doha i september-oktober måned i år. Det her stævne var tænkt som en test forud for VM. Sara Slott selv berettede ved EM Hold i starten af august (se interview nederst), at hun savner rutinen og at hun har haft en mangel på stævner især i 2018, der gør at hun skal tænke for meget over teknikken m.m. nu. Det kommer ikke bare lige. Samtidig siger hun i nedenstående interview derfra, at hun er en “tænker” når hun løber, men at nogle ting gerne skal ske ubevidst. Det her var altså en test frem imod VM, og også at løbe OL krav tyder på at testen gik rigtig godt.
TEST LYKKES - ENDDA MED OL KVALIFIKATION
Træner, Mikkel Larsen, beretter følgende om aftenens løb:
“Hun lykkes med den skridtplan hun ikke har kunnet løbe i over to år, og får præcis den tekniske test vi ønskede. Det giver selvtillid frem mod VM. Både fordi hun nu er tæt på top 10 i verden, og slår flere foran hende på listen. Men først og fremmest fordi hun nu ved, at hun kan levere på den tekniske/taktiske plan vi har lavet.”, fortæller Mikkel Larsen, der er hendes personlige træner og også er landstræner for sprint/hæk i Dansk Atletik.
Senere i år skal Sara Slott til VM i Doha, der bliver en ekstraordinær varm omgang, men hvor arrangører lover kølige forhold på stadion med et airconditionsystem der køler hele stadion ned.
Seneste nyheder
-
Simonsen i Valencia og alt du skal vide om Craft Løbe Cup #4
Atletik i ugen: Årets sidste runde af Craft Løbe Cup afvikles som stafet i Odense og Jacob Simonsens gør udfald med den danske maratonrekord i Valencia.
Læs mere -
Lys på!
De mørke måneder er over os, og som løber er dit vigtigste udstyr ikke længere carbonsko og splitshorts. Det er reflekser, lamper og lygter. Sammen med vores samarbejdspartner Løberen guider vi her til, hvordan du ser og bliver set i mørket.
Læs mere -
Tid til at tælle medlemmer
Fredag den 28. november åbner medlemsregisteringen hos Centralt ForeningsRegister (CFR). Vi har samlet et par af de vigtigste retningslinjer her.
Læs mere -
Mikkel Dahl-Jessen og Sofia Thøgersen sejrede i et underholdende DM Cross og tredje afdeling af CRAFT Løbe Cup 2025/26
DM Cross og tredje afdeling af CRAFT Løbe Cup 2025/26 blev en kæmpe løbefest. Et par afbud fra nogle af forhåndsfavoritterne fik ingen betydning for mængden af action, og der var god crossunderholdning til de fremmødte. Ingen kunne røre Mikkel Dahl-Jessen og Sofia Thøgersen, som kunne tage hjem med to af Dansk Atletiks mest prestigefyldte pokaler.
Læs mere