Anna Emilie Møller nr. 7 ved VM i ny dansk rekord
Anna Emilie Møller smadrer sin egen danske rekord og bliver nr. 7 ved VM finalen på 3000m Forhindring.
Her mandag aften skulle Anna Emilie Møller stå i sin største finale og største konkurrence på banen i sin hidtidige atletikkarriere. Vi så allerede ved VM Cross i marts, at hun stemplede ind i hvad der nu vist godt kan kaldes hendes utvivlsomt bedste år indtil videre i sin karriere.
Hun imponerede ved i indledende heat at løbe ny dansk rekord og ny U23 europarekord med 9.18,92 min. på 3000m Forhindring. Hendes rekord før var 9.24,21 min., også fra i år.
Allerede her overgik hun alles forventninger ved dette VM, på trods af at hun med hendes meget stabile kontinuerlige præstationer har sat høje forventninger til hende ved mesterskaber. Men det her er ikke et hvilket som helst mesterskab. Det er VM.
Nu bliver Anna Møller nr. 7 i VM finalen med NY DANSK REKORD og NY U23 EUROPAREKORD ved at løbe 9.13,46 min. Det er over 10 sekunder hurtigere end hendes bedste tid inden dette VM.
Stort tillykke ønskes til Anna og hendes team, og især hendes træner, Kersti Jakobsen.
Anna Emilie Møller er også tilmeldt 5000m ved dette VM. Den indledende runde løber hun på onsdag kl. 17.25 dansk tid. Tidligere i år løb Anna Emilie Møller ny dansk rekord på 5000m da hun ved EM U23 løb 15.07,70 min. og samtidig vandt EM U23 guld. Dette løb hun efter at have løbet to forhindringsløb inden. Samme kombination som ved dette VM.
RESTEN AF PROGRAMMET FOR DANSKERNE VED VM
Fed skrift markerer de garanterede runder.
Tir 1. okt. kl. 16.30 / Sara Slott Petersen / 400m Hæk, Indledende runde
Ons 2. okt. kl. 17.25 / Anna Emilie Møller / 5000m, Indledende runde
Ons 2. okt. kl. 20.05 / Sara Slott Petersen / 400m Hæk, Semifinale
Fre 4. okt. kl. 19.40 / 4x100m Kvindelandsholdet / 4x100m, Indledende runde
Fre 4. okt. kl. 20.30 / Sara Slott Petersen / 400m Hæk, Finale
Lør 5. okt. kl. 20.25 / Anna Emilie Møller / 5000m Finale
Lør 5 okt. kl. 21.05 / / 4x100m Kvindelandsholdet / 4x100m, Finale
Lør 5. okt. kl. 22.59 / Thijs Nijhuis / Marathon
Seneste nyheder
-
Tre danske holdmedaljer til NM
”Absolut godkendt”. Sådan lyder meldingen fra landstræneren ovenpå et Nordisk Crossmesterskab, hvor det ikke blev til individuelle medaljer, men til gengæld tre gange holdmetal på hjemmebanen i København.
Læs mere -
Atletik i ugen: Nordisk topmøde i mudderet
De nordiske mesterskaber banker på døren. Danmark har en holdsejr og en individuel titel at forsvare, og ifølge landstræneren bliver det ikke helt umuligt.
Læs mere -
40 atleter bliver del af Dansk Atletiks Futures Talentprogram
Interessen og niveauet har været overvældende, når det gælder det nye talentprogram, Futures, som Dansk Atletik lancerede i sidste måned. 42 atleter fordelt på fem disciplingrupper er i dag blevet udvalgt til programmet.
Læs mere -
Stærke indsatser hædret ved Dansk Atletiks årsmøde
Udover inspirationsdag og årsmøde bød den forgange weekenden også på tre markante kåringer i Dansk Atletik. Her blev uddelt priser til årets ildsjæl, årets klub og årets mastersatlet. Se her, hvem der modtog de tre priser.
Læs mere