Claus Hechmann ny dansk mester i 50 km kapgang
De danske langdistance mesterskaber i kapgang blev søndag afviklet i den hollandske by Tilburg.
Kun to kapgængere stillede til start. Claus Hechmann tog sejren og blev dansk mester.
Mesterskabet blev holdt sammen med hollænderne. I de senere år har man gået sammen med svenskerne i Eskilstuna, men i år havde de ikke et stævne, fordi deres bedste kapgængere var til VM i Doha. Derfor kiggede man nu mod Holland. Det var udover at være et mesterskabsstævne også et olympisk kvalifikationsstævne med internationale dommere.
Det danske mesterskab skulle altså afgøres mellem to. Der var den rutinerede og forsvarende mester, Peer Jensen, fra Phønix/VI-39 med 25 gennemførte 50 km-konkurrencer bag sig – og så debutanten, Claus Hechmann, fra Team Hechmann Sport.
Peer Jensen beretter, at vejret var dårligt. Der var næsten konstant regn, en kold vind og kun ni grader.
Claus Hechmann havde tidligere i juni sat dansk rekord på 5 km kapgang for Masters med 25.36 min.
HECHMANN VINDER I NY MASTERSREKORD
Claus kæmpede sig igennem og vandt i tiden 5.36.16 timer. Undervejs satte han Mastersrekord i klassen M-55 både på 35km og 40 km. Det er en imponerende bedrift, når han kun har dyrket kapgang i to år, ifølge rutinerede Peer Jensen. Tidligere var Hechmann en habil eliteløber med flere medaljer ved DM. Og så har han i sine unge dage tilhørt verdenseliten i hurtigløb på rulleskøjter.
Peer Jensen selv befandt sig ikke godt i det kolde vejr og udgik efter 25 km.
Seneste nyheder
-
AGF Atletik dominans til DM Halvmaraton
På den fineste efterårsdag i København løb AGF Atletik sig til to DM seniormesterskaber, kvindernes U23 titel samt guld for hold i de to seniorrækker. Med Jacob Sommer Simonsen og Sara Schou i spidsen var der meget at fejre for de stærke aarhusianske løbere.
Læs mere -
Royal Run 2025
Viborg, Horsens, Ribe, Korsør og København/Frederiksberg bliver værter for Royal Run, 2. pinsedag 2025. Salg af startnumre åbner i november.
Læs mere -
Mesterløberen førte OL maraton over Den Røde Plads
Jørn Lauenborg fylder 80 år den 14. september. Henrik Lund Jensen har skrevet denne fødselsdagsomtale, der bringer os fra Åløkkeskoven til Moskva og fortæller historien om en af landets bedste langdistanceløbere.
Læs mere -
DM Halvmaraton 2024
Når godt 29.000 løbere på søndag indtager Københavns gader, kæmper 700 deltagere om DM medaljer for ungdom, senior og masters.
Læs mere