
Daniel Wagner slutter para-atletik VM af med guldmedalje
Para-atletikkens VM i Dubai sluttede fredag aften af med en noget uventet overraskelse. Daniel Wagner blev verdensmester i T63 klassen på 100m. En bedrift hverken han eller andre havde set komme, og som han selv beskriver “som at trække en kanin op af hatten”. Daniel rundede dermed et flot para-atletik VM af.
I 2019 sæsonen har Daniel Wagner været præget af skader og derfor var det med forhåbninger men ingen garantier, at han gik ind til dette VM. Hans primære mål var at forsvare sit guld i længdespring. Det lykkedes næsten. I søndags tog han sølv i konkurrencen.
Undervejs i længdespringskonkurrencen landede Daniel Wagner uheldigt, og derfor var der mellem længdespringskonkurrencen og 100m konkurrencen usikkerhed om han kunne deltage på 100m. De dage sad han i kørestol. Det var først under opvarmningen til 100m at han realiserede, at han kunne løbe. Det gjorde han og kom dermed i finalen.
Nu har han så overrasket alt og alle, og ikke mindst sig selv, da han fredag aften vandt guld i T63 klassen på 100m. Det gjorde han med sæsonbedste på 12,32 sek. (0.0). Han slog sågar tyske Leon Schäfer, som var ham der tog guld i længdespring. Hør her hans reaktion på løbet fra Atletik TV’s egen Jacob Chua Ziska.
DANSK BRONZE I RACERUNNING
Tidligere på dagen var flere danskere i aktion i RaceRunning. Her præsterede Andrea Stokholm Overgaard da hun i ny personlig rekord sprintede sig til bronze på 100m med en tid på 21,12 sek.
De danske atleters resultater kan ses her.
LANDSTRÆNERENS ORD OM VM
Læs mere om den danske dag her. På denne side sammenfatter landstræner, Anders Dehlholm, også en status over det netop overståede para-atletik VM, som vi refererer her.
“VM har været kulminationen på en lang sæson. Resultaterne har været lidt blandede - nogle atleter er gode til at håndtere presset, mens andre har sværere ved det. Men vi har haft nogle store præstationer, bl.a. Kristel Walthers fjerdeplads i diskos, der var hendes bedste resultat til et mesterskab til dato, samt Daniel Wagners sølvmedalje i længdespring, der kom i hus efter tre personlige rekorder - og så selvfølgelig den fantastiske afslutning i dag med guld og bronze.”, lyder det fra landstræner, Anders Dehlholm.
Han glæder sig over, at Danmark nu er sikret to pladser ved de Paralympiske Lege i Tokyo:
“Både Daniel og Kristel har nu kvalificeret sig til PL i Tokyo, hvilket giver ro på og et naturligt fokus gennem vinteren og foråret. Nu ser vi frem mod 2020, og vi har et par nye, spændende atleter på vej, som vi ser frem til at introducere på den internationale scene. Vi kommer til at stille med det største hold hidtil ved EM i 2020.”
Seneste nyheder
-
Stort drama på DM-indes første dag
Drama i mændenes 60meter, ny ungdomsrekord i kvindernes og spændende dyster i de tekniske discipliner. Første dag til DM-inde var intens og stemningsmættet.
Læs mere -
Atletik i ugen: Tætte dyster og klare sejre i vente til DM-inde
Alle de største navne har meldt deres ankomst, når indendørssæsonens hjemlige højdepunkt – DM-inde - skydes i gang nu på fredag i Thorvald Ellegaard Arenaens festklædte rammer. Anført af flere EM-profiler står den danske elite for underholdningen, hvor der kan forventes tætte dyster såvel som favoritopvisning.
Læs mere -
"Det handler om overlevelse, ikke selvrealisering"
Jonas Nøhr Bertelsen fra FIF skiftede i januar Frederikbergs stadions røde gummi ud med den røde jord i Iten, Kenya for i tre uger at træne og leve som verdens bedste løbere. Det blev en tur, der både bød på hård træning, kenyansk løbekultur og en invitation til David Rudishas bryllup.
Læs mere -
Tag med til talentcamp i Aarhus til april
Dansk Atletik inviterer talentfulde og motiverede atleter fra årgang 2008-2009 til en inspirerende weekend med træning på højt niveau, fællesskab og inspiration! Det hele finder sted i Aarhus, den 25.-27. april.
Læs mere