Daniel Wagner springer sig med tre PR'er til sølv ved para-VM
Para-atletikkens VM “World Para Athletics World Championships 2019” er i gang i disse dage i Dubai. Flere danskere har allerede været i aktion. På førstedagen var det Kristel Walther, Kasper Filsø og Daniel Wagner, hvor sidstnævnte tog sølv i længdespring.
KRISTEL WALTHER MED KVALIFIKATION TIL PARALYMPISKE LEGE
Førstedagen var noget af en start for det danske para-atletik landshold. Kristel Walther lagde ud med en 4. plads i F64 Diskoskast, og har dermed sikret sig kvalifikation til de Paralympiske Lege i 2020.
Senere på dagen var Kasper Filsø i gang i T47 på 100m, hvor han akkurat missede videre avancement til semifinalen med en placering. Han løb 11,63 sek. (0,4) på de 100m. I år har været et flot år for Kasper, der tidligere på året satte dansk rekord i sin klasse med 11,46 sek. (0,8).
DANIEL WAGNER TAGER SØLV I LÆNGDESPRING
Spændingen på dagen blev holdt til allersidst. Her var Daniel Wagner nemlig i gang i længdespring, hvor han skulle forsvare sin guldmedalje fra sidste VM. Verdensrekordholderen, tyske Leon Schaefer, lagde hårdt ud med et spring på 6,90 meter. Hans PR og dermed verdensrekorden er 6,99 meter. De er flere nu, inklusive Daniel Wagner, der jagter at være den første til at bryde 7 meter barrieren. Daniel Wagner blev altså presset, med en PR op til mesterskabet på 6,72 meter og en sæsonbedste på 6,66 meter.
Daniel Wagner præsterede da det gjaldt, og sprang undervejs i konkurrencen ny personlig rekord hele tre gange. Det var dog desværre ikke helt nok til at slå verdensrekordholderen. Wagner sprang følgende serie:
X - 6,76 (-0,1) - 6,78 (-0,4) - 6,56 (-0,8) - 6,84 (-0,6) - X.
Det var nok til sølv, med japanske Atsushi Yamamoto, der tog bronze lige bagved med et spring på 6,40 meter.
Med 2. pladsen er Daniel Wagner kvalificeret til Paralympiske Lege.
LANDSHOLDETS PROGRAM
Danskernes program ved VM er det følgende (opdateret 14. nov.):
10. nov. kl. 07.01 / Kristel Walther / F64 Diskoskast. Nr. 4. 33,41 meter.
10. nov. kl. 16.39 / Daniel Wagner / T63 Længdespring. SØLV. 6,84 meter.
10. nov. kl. 17.35+ / Kasper Filsø / T47 100m Indledende. 11,63 (0.4).
11. nov. kl. 07.24+ / Noa Bak-Pedersen / T37 100m Indledende. 13,08 (0.8).
12. nov. kl. 15.33+ / Noa Bak-Pedersen / T37 200m Indledende. 26,56 (2.3).
13. nov. kl. 16.02 / Ronni Jensen / F37 Diskoskast. Nr. 9. 41,91 meter.
13. nov. kl. 16.52 / Kristel Walther / F64 Kuglestød. Nr. 5. 8,36 meter.
13. nov. kl. 17.32+ / Daniel Wagner / T63 100m Indledende. 12,45 (0.7). Q.
14. nov. kl. 16.50 / Mohamed Hersi / T20 1500m. 12. plads. 4.07,90 min.
15. nov. kl. 15.12 / Andrea Overgaard / RR3 100m
15. nov. kl. 15.12 / Karla Risum / RR3 100m
15. nov. kl. 15.20 / Lasse Kromann / RR3 100m
15. nov. kl. 15.53 / Daniel Wagner / T63 100m Finale
15. nov. kl. 16.31 / Anders Lagergren / T38 1500m Finale
Seneste nyheder
-
CRAFT Løbe Cup kalender
Så er kalenderen for den kommende sæsons CRAFT Løbe Cup klar. Igen i år er DM Cross og DM 10km en del af programmet.
Læs mere -
DMU: Flot vejr & gode dyster i sigte
Med en særdeles lovende vejrudsigt er der lagt op til en herlig weekend i Randers, når 450 atleter i alderen 14-22 år kommer til DM Ungdom. Et arrangement, som den kronjyske by senest var vært for tilbage i 1990.
Læs mere -
Danske topnavne lyser op ved CAG
Med en stribe danske topresultater, et talstærkt publikum og herligt vejr blev 2024-udgaven af Copenhagen Athletics Games en af de bedste nogensinde.
Læs mere -
CAG: Store profiler indtager Østerbro
Adskillige deltagere fra sidste måneds OL er på plads, når Copenhagen Athletics Games skydes i gang tirsdag aften.
Læs mere