Danmark værter for IAU Nordic 6 Hour Challenge i april
Næste år byder på flere internationale mesterskaber for det danske ultralandshold. Et af dem skal foregå på dansk grund. Det kan nu offentliggøres. Det bliver det Nordiske Mesterskab i 6 timers ultraløb der skal afholdes den 18. april i København. Officielt hedder begivenheden “6 Hour Nordic Challenge 2020”.
Danmark skal være vært for “IAU Nordic 6 Hour Challenge” ultraløbet den 18. april 2020. Det vil være det Nordiske Mesterskab i disciplinen og det vil være et åbent løb som alle kan tilmelde sig, også løbere uden for de nordiske lande.
Der konkurreres i individuelle konkurrencer såvel som i en holdkonkurrence. I holdkonkurrencen vil de tre bedste løberes løbede distance fra hver nation tælle som en samlet totalt løbet distance.
Ultralandstræner, Jesper Kenn Olsen, kunne for nyligt selv offentliggøre nyheden om værtsskabet.
RUTEN
Ruten er en 1,5 km lang ud/hjem rute, der vil være IAU (International Association of Ultrarunners) akkrediteret. Ruten vil være langs Islands Brygge i København. Underlaget vil være hårdt grus.
Landsholdet udtages af ultralandsholdets træner, Jesper Kenn Olsen, og landsholdskoordinator, Peter Leisted Bøgevid, på et senere tidspunkt. Racedirector er Charley Prødel.
ET TÆTPAKKET PROGRAM I SEPTEMBER FOR LANDSHOLDET
Udover dette nordiske mesterskab så kan ultralandsholdet se frem til en travl periode i september 2020, især hvad angår landstræner og landsholdskoordinatoren. Der er VM 100km i Holland den 12. september og blot én uge efter er der EM i 24 timers løb i Italien. Der er ifølge landstræner, Jesper Kenn Olsen, som udgangspunkt ikk et sammenfald mellem atleterne til de to mesterskaber.
Forhåndsudtagelser til bruttotrupperne planlægges foretaget omkring nytår.
Seneste nyheder
-
CRAFT Løbe Cup kalender
Så er kalenderen for den kommende sæsons CRAFT Løbe Cup klar. Igen i år er DM Cross og DM 10km en del af programmet.
Læs mere -
DMU: Flot vejr & gode dyster i sigte
Med en særdeles lovende vejrudsigt er der lagt op til en herlig weekend i Randers, når 450 atleter i alderen 14-22 år kommer til DM Ungdom. Et arrangement, som den kronjyske by senest var vært for tilbage i 1990.
Læs mere -
Danske topnavne lyser op ved CAG
Med en stribe danske topresultater, et talstærkt publikum og herligt vejr blev 2024-udgaven af Copenhagen Athletics Games en af de bedste nogensinde.
Læs mere -
CAG: Store profiler indtager Østerbro
Adskillige deltagere fra sidste måneds OL er på plads, når Copenhagen Athletics Games skydes i gang tirsdag aften.
Læs mere