Mesterskabskrav til VM-Inde 2020 i Nanjing i Kina
Den næste store VM/OL begivenhed bliver VM indendørs. Det er fra den 13-15. marts 2020 i Nanjing i Kina. Udtagelseskriterierne er netop blevet offentliggjort af elitestaben.
Der er på nuværende tidspunkt én enkelt dansk atlet, der allerede har klaret kravet. Det er 400m sprinteren, Benjamin Lobo Vedel. Han har med en tid på 46,07 sek. løbet indendørs fra den 9. marts 2019 ved NCAA Indoor Championships opnået kvalifikationskravet som er 46,50 sek. indendørs (45,00 sek. udendørs).
Ifølge Benjamin selv er det planen, at han som udgangspunkt skal deltage. Der er både god erfaring at hente og gode rankingpoint i jagten mod OL kvalifikation. Derudover er der potentielt gode muligheder for medalje såfremt der præsteres.
I 2018 i Birmingham havde en 46,07 sek. tid givet en bronzemedalje. I 2016 i Portland ville det også have givet en bronze, og i 2014 i Sopot havde det givet en 4. plads.
Det er dog svært at spå om, og især fordi det er en 400m indendørs. 400m indendørs er nemlig lidt særegen. Udendørs er 400m sprintere vant til at have sin egen bane hele vejen rundt, men det er dog lidt anderledes indendørs. Her må man løbe ind efter andet sving og skal således kæmpe om at få inderbanen med de andre. Desuden er der meget kortere langsider end udendørs at foretage overhalinger ved.
En anden dansk atlet, der med sine nuværende resultater er i nærheden af en kvalifikation er sprinter, Mathilde U. Kramer. Hun sprintede sig i februar måned i år til en dansk rekord på 60 meter med 7,34 sek. Kvalifikationskravet er 7,30 sek.
Tilbage i 2018 var Mathilde den eneste dansker ved VM-Inde hvor hun præsterede en ny PR på 7,43 sek. En PR som hun, som nævnt ovenfor, sidenhen forbedrede markant. Ved VM-Inde dengang fik hun tildelt kvalifikation på baggrund af et wildcard.
Om det lader sig gøre at løbe 7,30 sek. samt om det bliver en prioritet må tiden vise.
Seneste nyheder
-
Sprint’n’Jump: Topsprintere tørner sammen på tirsdag
Der er lagt op til en særdeles spændende duel på mændenes 60 meter, når Simon Hansen, Kojo Musah og Emil Mader Kjær dyster mod hinanden ved tirsdagens internationale stævne i Aarhus. Med godt 50 udenlandske deltagere til start – heraf adskillige OL- og VM-deltagere – er der tegning til det stærkeste stævne i en dansk atletikhal nogensinde.
Læs mere -
Nye regler for mesterskaber
På årsmødet den 3. november 2024 blev der vedtaget ændringer til vedtægter og bestemmelser, som har betydning for fremtidige mesterskaber, både regionalt og nationalt.
Læs mere -
KIF søger atletikttrænere
KIF søger atletiktrænere. Se opslaget her og kontakt klubben direkte for yderligere information.
Læs mere -
Suveræne Simonsen åbner året med dansk 10 km-rekord: 28:16
Trods sygdom i ugen efter nytår formåede Jacob Simonsen søndag at erobre den danske rekord ved det store 10 km-løb i Valencia.
Læs mere