Anna Emilie Møller genvinder europamesterskab
Anna Emilie Møller leverede dagens absolutte toppræstation på det danske cross country landshold, da hun genvandt sit guld i U23 klassen ved europamesterskaberne.
Et 21 personer stort landshold repræsenterede tidligere i dag Danmark ved Europamesterskaberne i Cross Country terrænløb i Lissabon i Portugal. Europamesterskaberne er opdelt i tre klasse, som så hver især er kønsopdelt. Der er en U20 juniorklasse, en U23 ungseniorklasse og så seniorklassen. Danmark var flot repræsenteret i begge juniorklasser og også i seniorklasserne, hvorimod U23 klassen kun var repræsenteret af én enkelt dansker.
Det var en rute, der var kuperet og med meget få steder hvor det var decideret fladt. Det gav anledning til ruten i flere af konkurrencerne blev brugt til at lave og lukke huller. Især nogle markante nedløb gjorde, at nogle løbere adskilte sig fra andre og ruten må bestemt siges at have spillet en markant rolle i placeringskampen.
ANNA EMILIE MØLLER GENVINDER EUROPAMESTERSKAB
Dagens absolutte højdepunkt var da Anna Emilie Møller forsvarede sin mesterskabstitel fra december sidste år i U23 klassen. Sidste år gjorde hun sig til den 2. dansker i historien, der har vundet guld ved dette mesterskab. Den første var Carsten Jørgensen, der tilbage i 1997 vandt guld i seniorklassen for herrer.
Foto: DECA Text&Bild.
Anna Emilie Møller vandt med en overbevisende sejr med hele 39 sekunder ned til 2. pladsens Jasmijn Lau fra Holland. Sidstnævnte skulle indledningsvis tage fronten og sætte tempoet. Anna Emilie Møller lagde forholdsvist roligt ud i starten og arbejdede sig op til fronten, hvor hun omkring halvvejs begyndte at løbe fra konkurrenterne. Ingen kunne svare igen, og hun vandt altså sit andet europamesterskab i klassen i særdeles overbevisende stil. Hun var på tidspunktet for sejren den fjerde storfavorit der vandt. Således var U20 klasserne og U23 klasserne domineret af forhåndsfavoritter. Cross Country kan dog være en svær disciplin at forudsige, da mange forskellige typer fra baneløb samles ved én konkurrence på én distance, men ikke desto mindre skulle U20- og U23-klasserne ende som det af mange var forudset.
Foto: DECA Text&Bild.
FLERE UNGDOMMER PRÆSTERER FLOT
I ungdomsklasserne imponerede flere danskere. I U20-klasserne skulle Laura Valgreen Petersen, Joel Ibler Lillesø og Anton Østdal imponere.
Laura Valgreen fik løbet et særdeles flot løb og præsterede en 14. plads.
Joel Ibler Lillesø og Anton Østdal kunne løbe ind næsten sammen, da de fik hhv. en 16. og 17. plads i drengenes juniorklasse, kun adskilt af 1 sekund. En præstation de begge kan være meget stolte af.
DRENGE
- 16. plads / Joel Ibler Lillesø / 19.24
- 17. plads / Anton Østdal / 19.25
- 80. plads / Andreas Bock Bjørnsen / 20.33
- 92. plads / Ebbe Møller / 21.06
- DNF: Jeppe Risvig
- DNS: Markus Kirk Kjeldsen
PIGER
- 14. plads / Laura Valgreen Petersen / 14.50
- 71. plads / Mie Gam / 16.02
- 72. plads / Klara Hansen / 16.04
- 73. plads / Sophie Søefeldt / 16.05
- 75. plads / Laura Astrup / 16.07
- 88. plads / Katrine Risvig / 16.38
SENIORHOLDENE
I seniorklasserne var der hos herrerne og kvinderne udtaget hhv. fem og fire løbere. Til start stillede alle undtagen Maja Alm, der har døjet med sygdom i løbet af ugen og derfor valgte ikke at stille til start.
Bedste danskere i klasserne blev Jakob Dybdal Abrahamsen med en 51. plads og Line Brandt Pedersen med en 48. plads.
HERRER
- 51. plads / Jakob Dybdal Abrahamsen / 32.27
- 59. plads / Thijs Nijhuis / 32.48
- 60. plads / Frederik Ernst / 32.49
- 67. plads / Marcus Rønn / 33.17
- 68. plads / Jacob Simonsen / 33.22
KVINDER
- 48. plads / Line Brandt Pedersen / 31.12
- 51. plads / Karen Ehrenreich / 32.19
- DNF: Simone Glad
EN KORT CROSS COUNTRY SÆSON
Det her var slutningen på den ret korte internationale cross-sæson hvad angår mesterskaber. Udover enkelte potentielle privatarrangerede cross country løb, så er der blot tilbage at vente på de enkelte danske cross country løb herhjemme. Der har vi to runder tilbage af den nationale Cross Nationals serie. Det er i Korup (Stafet) og Roskilde (DM Cross) hhv. den 26. januar 2020 og 8. marts 2020.
Seneste nyheder
-
Sæsonrevy #10: Gustav tog endnu et ryk og erobrede rekorden
Et nyt år, en ny forbedring. Sådan har det altid været for Gustav Lundholm Nielsen, og 2024 var ingen undtagelse for 400 meter-løberen, der i juli måned tilmed ramte det store mål ved at erobre den danske rekord.
Læs mere -
Sæsonrevy #9: Gennem tunnelen og ud til lysende "10,14"
Efter lange perioder med skader var der i 2024 endelig lys for enden af tunnelen for Emil Mader Kjær. Skive-sprinteren, der fredag fylder 25, var med på stafetholdet i EM-finalen i Rom, og ikke mindst sluttede han sæsonen af med en formidabel sejr, der lover godt for det nye år.
Læs mere -
God jul og godt nytår!
Dansk Atletik ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig god jul og et godt nytår!
Læs mere -
Sæsonrevy #8: Simon løb sig til et 12-tal
To EM-finaler og et vildt rekordløb til DM. Simon Hansens præstationer i 2024-sæsonen var til topkarakter – også selvom OL ikke gik helt som ønsket.
Læs mere