
Mette Graversgaard tangerer dansk rekord på 60m Hæk indendørs
Mette Graversgaard tangerede den danske rekord på 60m Hæk indendørs med 8,38 sek. ved dagens “Sidste Chancen 2019” stævne i atletikhallen i Aarhus Atletik- og Løbeakademi.
2019 har været fyldt med historisk mange nye danske rekorder og bedstenoteringer. Men det skulle næsten ikke være slut med det endnu. Mette Graversgaard snuste så meget til en ny dansk rekord som det kan lade sig gøre. Hun tangerede nemlig Mathilde U. Kramers danske rekord på 60m Hæk indendørs fra 2018 på 8,38 sek. Mette Graversgaard forbedrede dermed sin egen personlige rekord på 8,44 sek. fra 2017.
Om præstationen siger Mette Graversgaard følgende:
“Jeg havde nok ikke forventet en sådanne tid, men jeg havde håbet det, da jeg egentlig synes at min træning har kørt godt her henover vinteren. Så jeg er da selvfølgelig glad for lige at kunne sætte denne personlige rekord. Der har altid været et personligt mål at kunne komme derned.”
Tidligere på dagen havde hun løbet 7,59 sek. på den flade 60m, som er blot 3/100-dele fra hendes personlige rekord på den distance.
På mandag den 30. januar 2019 drager Mette Graversgaard på træningslejr i Sydafrika med Aarhus 1900 Atletik & Motion. Der skal gruppen være indtil den 15. januar.
Til stævnet var der også flere imponerende resultater på den flade 60m. Her præsterede Louise Østergård en tid på 7,58 sek., der kun er 9/100-dele fra hendes personlige rekord som hun satte i år i januar. Derudover var Simon Hansen eneste herre, der kom under 7 sekunder på 60m med sin tid på 6,94 sek.
RELEVANTE LINKS
Seneste nyheder
-
Stort drama på DM-indes første dag
Drama i mændenes 60meter, ny ungdomsrekord i kvindernes og spændende dyster i de tekniske discipliner. Første dag til DM-inde var intens og stemningsmættet.
Læs mere -
Atletik i ugen: Tætte dyster og klare sejre i vente til DM-inde
Alle de største navne har meldt deres ankomst, når indendørssæsonens hjemlige højdepunkt – DM-inde - skydes i gang nu på fredag i Thorvald Ellegaard Arenaens festklædte rammer. Anført af flere EM-profiler står den danske elite for underholdningen, hvor der kan forventes tætte dyster såvel som favoritopvisning.
Læs mere -
"Det handler om overlevelse, ikke selvrealisering"
Jonas Nøhr Bertelsen fra FIF skiftede i januar Frederikbergs stadions røde gummi ud med den røde jord i Iten, Kenya for i tre uger at træne og leve som verdens bedste løbere. Det blev en tur, der både bød på hård træning, kenyansk løbekultur og en invitation til David Rudishas bryllup.
Læs mere -
Tag med til talentcamp i Aarhus til april
Dansk Atletik inviterer talentfulde og motiverede atleter fra årgang 2008-2009 til en inspirerende weekend med træning på højt niveau, fællesskab og inspiration! Det hele finder sted i Aarhus, den 25.-27. april.
Læs mere