
Rekordstor succes i Sønderjylland - udsolgt på tre dage!
Sport Event Syd står bag 2020s attraktive Royal Run debutant i tæt samarbejde med Sønderborg Kommune.
På blot tre dage var samtlige 16.844 startnumre solgt til Sønderjyllands Royal Run debut 1. juni 2020. Arrangør Per Hussmann fra Sport Event Syd er meget positiv og ikke mindst overrasket over den massive interesse for den event.
"Vi har arbejdet på det her siden 2017, hvor jeg første gang hørte om Royal Run. Da man de første år med Royal Run navigerede uden om Sønderjylland, var det oplagt med 2020, hvor hele Sønderjylland fejrer 100 året for Genforeningen," fortæller Per Hussmann.
Royal Run Sønderjylland er en del af gigantisk fejring af Genforeningen
Fejringen skydes i gang 10. januar med stor gallaforestilling i Det Kongelige Teater og slutter på Dybbøl Banke 10.-12. juli, og indimellem er der alverdens aktiviteter, der markerer Genforeningen. DR laver bl.a. en dramaserie om Genforeningen.
”Og selvfølgelig skal vi til Sønderjylland og løbe Royal Run som en del af landsdelens markering af 100 året for Genforeningen. Og nu hvor der ikke er flere startnumre, opfordrer vi i endnu højere grad alle i området til at komme og heppe langs ruten og være en del af Royal Run fra sidelinjen," fortsætter Per Hussmann.
Royal Run tilmeldingerne i Sønderjylland fordeler sig således:
- 25%: One mile
- 48%: 5 km walk og run
- 27%: 10 km walk og run
"Royal Run tiltrækker et helt andet publikum, end vi oplever til vores andre arrangementer. Vi har f.eks. haft en dame på 72 i telefonen, som godt ville have haft sin mor på 96 med. Royal Run er en trend, hele familien deltager i," fortæller per Hussmann.
Stærkt arrangør-team
Sport Event Syd har til formål er at gøre Sønderjylland attraktiv på grund af sport i tæt samarbejde med de lokale foreninger. Sønderborg kommune er desuden tæt samarbejdspartner på Royal Run Sønderjylland, konkret forankret i kommunens sundhedsafdeling.
Læs meget mere om Royal Run HER - der er stadig ledige pladser i Aalborg, Odense, Bornholm og København/Frederiksberg.
Se også TV Syds indslag om Royal Run Sønderjylland HER.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere