
Ole Hesselbjerg om modgangen i 2019 og om 2020 sæsonen
Forhindringsløber, Ole Hesselbjerg, var ude det meste af 2019 sæsonen med en skade, som det tog lang tid at diagnosticere. Efter operationer er han nu godt i gang med træningen igen og ser frem mod sæsonens helt store mål, OL i Tokyo 2020. Han sætter her ord på forløbet over det sidste års tid.
VAR I DEN BEDSTE FORM NOGENSINDE LIGE INDTIL…
Ole Hesselbjerg gik ind til 2019 sæsonen med et mål om at slå den danske rekord på 3000m forhindringsløb, som er 8.23,56 min. løbet af Flemming Jensen tilbage i 1987. Det var altså en 32-årig gammel rekord han ville slå. Det virkede meget realistisk, da han var i rigtig god form.
“Jeg ændrede lidt nogle ting i min træning, og kom faktisk i nok noget der ligner den bedste form jeg nogensinde har været i.”, fortalte han til Dansk Atletik.
Pludseligt ramte nogle mindre skavanker ham, som ikke ville gå væk.
“Jeg begyndte lige så stille at få lidt ondt rundt omkring, og det var egentlig ikke nogle vildt seriøse smerter så jeg fortsatte med at løbe…”, sagde han om starten på det hele.
Smerterne tog dog til. I en lang periode gik Ole Hesselbjerg rundt med en uvidenhed om hvad det var. “Uvidenheden var klart det værste. Bare at gå og vente og vente og vente.” fortæller han.
Det skulle vise sig at være alvorlige smerter, der sidenhen førte til operationer for sportsbrok.
STATUS NU ER GOD
Status er nu, at han lige har været på træningslejr i Potchefstroom i Sydafrika, og nu er videre til Dullstroom hvor han træner med en belgisk gruppe. Så han er godt på vej tilbage, og kroppen responderer godt, ifølge ham selv.
NÆSTE KONKURRENCE
“Fokus er på træning. Bliver ikke klar til indendørs. Der er fuld fokus på OL så min første rigtige konkurrence bliver i Payton Jordan. Måske løber jeg et løb inden da, men kun hvis det går godt og det giver mening med træningen.”, fortæller Ole om de kommende planer.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere