
Kristoffer Hari kvalificeret til VM med dansk rekord på 6,62 sek. på 60m
Kristoffer Hari løb natten til lørdag DANSK REKORD ved Tyson Invitational i USA, da han løb 6,62 sek. på 60m. Han slår dermed en 21 år gammel dansk rekord der var på 6,65 sek løbet af Benjamin Hecht tilbage i 1999.
Den 1. februar tangerede Kristoffer Hari den danske rekord på 60m indendørs ved at løbe 6,65 sek. Her meldte han ud, at “det handler mere om at se fremskridt” end om rekorder, og at såfremt han fokuserer på fremskridt, så skal rekorderne nok komme.
Han har altså allerede nu vist fremskridt ved at forbedre sin personlige rekord, og også den danske rekord, med 3/100-dele.
KVALIFICERET TIL VERDENSMESTERSKABERNE
Tiden er også så hurtig, at han har klaret kvalifikationskravet til VM Indendørs i Kina, der skulle være afholdt i marts måned, men som grundet coronavirussen i Kina er blevet udskudt. Kravet her er 6,63 sek. på 60m for herrer. Den eneste kvalificerede dansker allerede er Benjamin Lobo Vedel på 400m.
DEN FEMTE DANSKE SENIORREKORD I 2020
Kristoffer Hari løber altså nu den allerede femte danske seniorrekord hjem for 2020, der næsten kun lige er begyndt. Mette Graversgaard løb dansk rekord på 60m Hæk og på 200m den 1. februar, Maja Alm løb dansk rekord på 3000m til Nordenkampen, hvor også Mette Graversgaard løb dansk rekord igen på 200m.
Mette Graversgaard stiller op igen på 60m Hæk ved Istanbul Athletics Indoor Cup i morgen den 16. februar, hvor også Benjamin Lobo Vedel stiller til start (400m) og Janne Nielsen springer (trespring). Se mere om flere danskere i aktion her.
MÅSKE FÅR VI ALLEREDE SØNDAG DEN SJETTE DANSKE SENIORREKORD?
Måske bliver det faktisk allerede til den sjette danske rekord i 2020 i morgen søndag. Mikkel Dahl-Jessen er nemlig i storform og løber 5 km landevej ved Monaco Run Herculis i Monaco. Kl. 10.15 lyder startskuddet for ham og for klub- og træningskammeraten, Mikael Johnsen, der også løber 5 km.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere