Tazana Kamanga-Dyrbak kvalificeret til VM-U20 med World Lead 10.40 sek. på 100m
Tazana Kamanga-Dyrbak løb ved 2nd AK Track and Field Build Up Competition i Nairobi i Kenya 100m på 10,40 sek. Det er under kvalifikationskravet til VM-U20.
For mange sprintere er man begyndt at fokusere på udendørs sæsonen, nu hvor indendørs sæsonen for nyligt sluttede. Udendørs sæsonen begynder for de fleste først omkring maj, men ude rundt omkring i verden er flere danskere i aktion for tiden. En enkelt af dem er sprinter, Tazana Kamanga-Dyrbak (Sparta AM).
Tazana Kamanga-Dyrbak forbedrede tidligere i år sin PR på 100m til 10,46 sek. Nu trykkede han den så et godt stykke nedad til de 10,40 sek. (1,6) ved 2nd AK Track and Field Build Up Competition i Nairobi i Kenya, der blev afholdt fredag aften den 6. marts.
Han løber sig dermed ind på en delt plads med Albert Ranning (Københavns IF) som den 5. hurtigste person i danmarkshistorien på 100m.
KVALIFICERER SIG TIL VM-U20
Med de 10,40 sek. løber Tazana sig også til VM-U20 i selvsamme by som han netop har løbet tiden i. Det er i Nairobi i Kenya fra den 7-12. juli 2020. Kvalifikationskravet på 100m er 10,58 sek. På 200m er kvalifikationskravet 21,38 sek. 200m er den distance som Tazana planlægger at fokusere mest på, og han oplyser, at han forventer snart at kunne klare det kvalifikationskrav også. Hans PR på 200m er 20,99 sek. (2,0) fra august 2018.
Om tiden nu beretter Tazana: “Det går rigtig godt, nu hvor jeg er tilbage i Kenya med min træner, Peter, og kan træne kontinuerligt med godt vejr og en god træningsgruppe”.
Tazana træner til dagligt sammen med træningsgruppen TKD Sports Performance.
WORLD LEAD FOR U20
De 10,40 sek. er samtidig World Lead for U20 drenge på 100m, dvs. den pt. hurtigste tid løbet af en U20 dreng på 100m i hele verden. I 2019 ville tiden være tilsvarende nr. 51 i verden på en samlet liste. Se nedenfor listen pr. den 5. marts 2020.
Seneste nyheder
-
CRAFT Løbe Cup kalender
Så er kalenderen for den kommende sæsons CRAFT Løbe Cup klar. Igen i år er DM Cross og DM 10km en del af programmet.
Læs mere -
DMU: Flot vejr & gode dyster i sigte
Med en særdeles lovende vejrudsigt er der lagt op til en herlig weekend i Randers, når 450 atleter i alderen 14-22 år kommer til DM Ungdom. Et arrangement, som den kronjyske by senest var vært for tilbage i 1990.
Læs mere -
Danske topnavne lyser op ved CAG
Med en stribe danske topresultater, et talstærkt publikum og herligt vejr blev 2024-udgaven af Copenhagen Athletics Games en af de bedste nogensinde.
Læs mere -
CAG: Store profiler indtager Østerbro
Adskillige deltagere fra sidste måneds OL er på plads, når Copenhagen Athletics Games skydes i gang tirsdag aften.
Læs mere