Danske profiler deltager i Roster Athletics STAY-AT-HOME Athletics Grand Prix
Roster Athletics, der er drevet af danskeren Christian Birk, arrangerer lørdag et såkaldt STAY-AT-HOME Athletics Grand Prix. Det er som et resultat af, at manges stævnekalender er stort set tom for tiden. Flere prominente danskere fra atletikken deltager i dette ret så anderledes stævne, der har nogle discipliner man kan lave derhjemme.
Mathilde Kramer, Ole Hesselbjerg, Andreas Bube, Andreas Trajkovski, Simon Hansen, Maria Larsen, Mikkel Dahl-Jessen og Nick Rostgaard Jensen er nogle af de danskere der lørdag skal repræsentere Danmark, når Roster Athletics afholder deres såkaldte STAY-AT-HOME stævne. Der er 11 forskellige discipliner, og deltagerne har selv udvalgt hvilke discipliner de skal deltage i. Se nedenfor hvilke discipliner ovennævnte skal konkurrere i. Deltagerne har så mange forsøg de vil have i løbet af hele lørdagen hvor stævnet foregår.
Dette er enkelte af remedierne til STAY-AT-HOME stævnet.
ARRANGERET FOR AT SKABE SAMMENHÆNG I DENNE SVÆRE TID
“I denne svære tid er det vigtigere end nogensinde at holde kontakten. Med det i tankerne ønskede vi at gøre en indsats for at holde atletikkens miljø og de mange fans engageret digitalt, selvom det ikke er personligt” lyder det fra Roster Athletics.
"I betragtning af aflysningen af mange stævner ønskede vi at give fans mulighed for at se deres yndlingsatleter i aktion, og samtidig give atleterne en måde at vise deres evner på.
Arrangementet skal være sjovt for både fans og atleter og har ikke noget kommercielt formål."
Sjovt er det i den grad når man ser på disciplinerne. Hvem vil ikke gerne se hvem der kan løbe en 100m hurtigst, når den løbes som 20x5m? Eller hvem kan sidde længst i 90 grader op af væggen?
Arrangementet her er for en lukket gruppe, men Christian Birk forventer at arrangere flere STAY-AT-HOME begivenheder på Roster app’en i den kommende tid under Coronavirussen.
KONKURRERER I INTERNATIONALT FELT
Der er enkelte højprofilerede internationale navne med. Blandt andet Justyna Swiety-Ersetic fra Polen, der blandt andet har en 4. plads fra 2014 VM Indendørs og en bronzemedalje på 4x400m fra VM i 2017. Hun deltager i spydkast med en køkkenrulle, høje knæ, at sidde op af en væg i 90 grader, armbøjninger samt stående længdespring. Af andre profiler er der Pawel Wojciechowski fra Polen, der vandt guld i stangspring ved VM i 2011 og har en PR i stangspring på 5,93 meter. Han deltager blandt andet i stående længdespring.
DISCIPLINER OG DANSK DELTAGELSE
Se nedenfor disciplinerne og se hvilke discipliner de danske deltagere er med i.
SPRINT:
- 100m (Setup: 20x5m) Note: man kan også lave det som en kortere distance, f.eks., 30x3.33m.
- Simon Hansen, Aarhus 1900
- Andreas Trajkovski, Hvidovre AM
- Jamal Jacobsson
- Høje knæ (Setup: max repetitioner på 30 sek.)
- Simon Hansen, Aarhus 1900
- Ole Hesselbjerg, Sparta AM
- Andreas Bube, Bagsværd AC
- Nick Rostgaard Jensen, Sparta AM
- Jamal Jacobsson
LØB:
- 1 Mile (Setup: gør det hvordan det end kan gøres i ens hjem)
- Ole Hesselbjerg, Sparta AM
- Mikkel Dahl-Jessen, AGF Atletik
- Nick Rostgaard Jensen, Sparta AM
- Maria Larsen, Sparta AM
- Sid op af en væg (Setup: hvor lang tid kan du sidde i en 90 graders position)
- Ole Hesselbjerg, Sparta AM
- Andreas Bube, Bagsværd AC
- Andreas Trajkovski, Hvidovre AM
- Mikkel Dahl-Jessen, AGF Atletik
- Nick Rostgaard Jensen, Sparta AM
- Maria Larsen, Sparta AM
- Jamal Jacobsson
KAST:
- Spyd (Setup: Lav dit eget spyd ud af en køkkenrulle og kast det så langt som muligt)
- Simon Hansen, Aarhus 1900
- Jamal Jacobsson
- Armbøjninger (Setup: max repetitioner på 30 sek. (bryst til gulv))
- Simon Hansen, Aarhus 1900
- Ole Hesselbjerg, Sparta AM
- Nick Rostgaard Jensen, Sparta AM
- Andreas Trajkovski, Hvidovre AM
- Kristian Midtgaard, Roster Athletics teamet
- Jamal Jacobsson
- Kuglestød (Setup: brug en toiletrulle. Kræver en stor stue eller terrasse)
- Mathilde U. Kramer, Frederiksberg IF
SPRING:
- Spring og ræk ud (Setup: stå op af en væg. Markér i din fulde længde hvor du kan nå til. Hop så stående. Differencen er dit resultat).
- Simon Hansen, Aarhus 1900
- Jamal Jacobsson
- Kristian Midtgaard, Roster Athletics teamet
- Stående længdespring
- Mathilde U. Kramer, Frederiksberg IF
- Kristian Midtgaard, Roster Athletics teamet
- Stående trespring
- Mathilde U. Kramer, Frederiksberg IF
Seneste nyheder
-
Sæsonrevy #10: Gustav tog endnu et ryk og erobrede rekorden
Et nyt år, en ny forbedring. Sådan har det altid været for Gustav Lundholm Nielsen, og 2024 var ingen undtagelse for 400 meter-løberen, der i juli måned tilmed ramte det store mål ved at erobre den danske rekord.
Læs mere -
Sæsonrevy #9: Gennem tunnelen og ud til lysende "10,14"
Efter lange perioder med skader var der i 2024 endelig lys for enden af tunnelen for Emil Mader Kjær. Skive-sprinteren, der fredag fylder 25, var med på stafetholdet i EM-finalen i Rom, og ikke mindst sluttede han sæsonen af med en formidabel sejr, der lover godt for det nye år.
Læs mere -
God jul og godt nytår!
Dansk Atletik ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig god jul og et godt nytår!
Læs mere -
Sæsonrevy #8: Simon løb sig til et 12-tal
To EM-finaler og et vildt rekordløb til DM. Simon Hansens præstationer i 2024-sæsonen var til topkarakter – også selvom OL ikke gik helt som ønsket.
Læs mere