
Dødsfald: Peter Leisted Bøgevig, 47
Ultralandsholdskoordinator Peter Leisted Bøgevig er død efter kort tids sygdom. Onsdag den 17. juni kl. 14 bliver Peter Leisted Bøgevig bisat fra Hørsholm Kirke. Det er et farvel til en mand, der har betydet utrolig meget for Ultralandsholdet.
Landsholdstræner for Ultralandsholdet, Jesper Kenn Olsen, sætter her nogle ord på tiden med Peter.
“Peter var med, da Ultralandsholdet vandt guld i mændenes individuelle veteranklasse ved VM i 24 timers løb i 2017, da Danmark vandt sølv individuelt hos kvinderne til EM i 24 timers løb i 2018 og var med i forberedelsen af holdet, da Danmarks ultralandshold vandt IAU Nordisk Cup i 6 timers løb på udebane i Finland i 2019.
Men det var ikke kun på eliteniveau, at Peter var en styrke i dansk ultraløb. Også på motionssiden var han i mere end et årti aktiv på alt fra 24 timers løb til de lange multidagsløb i udlandet.
Det var altid en fornøjelse at være i Peters selskab og nyde godt af hans positive indstilling og altid hjælpsomme holdning.
Han vil være savnet stærkt i årene fremover, men hans dynamik og input vil leve videre på vejen fremad for danmarks ultralandshold, som han tjente så godt!”
Dorte Ramlov har fra kontoret hos Dansk Atletik haft megen kontakt med Peter omkring koordineringen af de mesterskaber landsholdet har deltaget i. Også Dorte sender en hilsen.
“Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med Peter omkring Ultralandsholdet. Han bliver savnet. Jeg kondolerer og sender varme tanker til hans familie.”
“Peter had become the cornerstone of Danish Ultrarunning over the last several years. His constant presence at the Championships was a source of inspiration for Danish runners. He will be missed by his many friends, including me, as we chart out international ultrarunning in the coming years. On behalf of the IAU our thoughts are with Peter´s family and the Danish ultrarunning family during these very difficult times.”
Dansk Atletik kondolerer og sender varme tanker til hans efterladte.
Peter blev 47 år og alle tanker går til Peters hustru og datter. Bisættelsen vil finde sted onsdag den 17. juni kl. 14 fra Hørsholm Kirke.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere