
Revideret Mesterskabsprogram 2020 er på plads
Dansk Atletik er nu klar til at offentliggøre et revideret Mesterskabsprogram for 2020, som dækker alle vores målgrupper lige fra børn og unge, national og international elite til vores Masters-atleter.
Terminsmæssigt bliver aug. og sep. den helt store ”Mesterskabs-periode” og øvrige stævner og arrangementer må vi således koordinere rundt om de enkelte Mesterskaber. Det samlede Mesterskabsprogram er som følger:
- AUGUST
- 15.-16/8 - Store DM, Østerbro
- 22/8 - DM 100km, Viborg
- 22.-23/8 - DM Masters, Greve
- 29.-30/8 - DM Mangekamp, Østerbro
- SEPTEMBER
- 5/9 - DM Hold, Arrangør skal findes
- 5/9 - DM 20 km kapgang for mænd og DM 10 km kapgang kvinder, Vallensbæk
- 12.-13/9 - DMU 16-22 år, Aalborg
- 12/9 - DM lang trail, Skive
- 13/9 - DM Halvmaraton/senior, ungsenior (ifm. CPH Half)
- 19.-20/9 - DMU 14-15 år, Hvidovre
- 27/9 - DM Maraton/Senior, ungsenior, masters, Odense (ifm. med HCA Marathon)
- OKTOBER
- 11/10 - DM Halvmaraton/masters (ifm. Aarhus City Halvmarathon)
- DECEMBER
- 5/12 - DM kort trail, Silkeborg
NY ARRANGØR AF STORE DM
Som det fremgår af ovenstående, er der flere nyheder i den samlede oversigt. F.eks. bliver det Sparta, som kommer til at stå som arrangør af Store DM den 15.-16. august 2020, og altså ikke Odense AM. Dansk Atletik og Odense AM har løbende været i tæt dialog om de reviderede planer, men i sidste ende har det også været et spørgsmål om at finde tilstrækkelig manpower og ressourcer til arrangementet. Derfor er det i fælles forståelse, at Dansk Atletik har undersøgt mulighederne for at finde en anden arrangør til dette års Store DM.
DMU DELT OP I TO ALDERSGRUPPERINGER
Derudover er det værd at fremhæve, at vi har valgt at dele DMU op i to aldersgrupperinger:
- DMU for 14-15 årige i Hvidovre d. 19.-20. september
- 2) DMU for 16-22 årige i Aalborg d. 12.-13. september.
For begge DMU-aldersgrupperinger foreslår vi yderligere, at der inkluderes en DMU-Hold konkurrence, dvs. at vi er åbne for at der kan tilmeldes lidt flere i de respektive discipliner end de begrænsninger/krav som vi har sat de senere år.
Endelig har det været en præmis for det samlede Mesterskabsprogram, at vi fra Dansk Atletiks side fortsat respekterer og viser ansvarlighed overfor myndighedernes anbefalinger og restriktioner relateret til den aktuelle Corona-situation. Det gør vi bl.a. ved, at vi tager ansvar for en afvikling af det enkelte Mesterskab, hvor vi ikke udfordrer grænsen for det gældende forsamlingsforbud. Og vi skal generelt holde fast i at Mesterskaber såvel som almindelige atletikstævner skal overholde myndighedernes generelle anbefalinger om at holde afstand, god håndhygiejne, ikke møde op ved tegn på sygdom m.v. Præmissen for at vi fortsat viser ansvarlighed overfor myndighedernes anbefalinger, er bl.a. et væsentligt argument for, at vi ekstraordinært har foreslået at dele DMU op i to aldersgrupperinger over to weekender. DMU er par excellence vores største enkeltstående Mesterskab med rigtig mange deltagere foruden alle trænere, ledere og forældre. Vi har således vurderet, at et såkaldt normalt DMU afviklet over én weekend ikke harmonerer med et scenarium, hvor et givent forsamlingsforbud og evt. øvrige restriktioner videreføres ind i sep.
I den kommende tid vil Dansk Atletiks sekretariat gå i nærmere dialog med de enkelte Mesterskabsarrangører vedr. den videre planlægning. Efterhånden som vi får planerne på plads ift evt. kvalifikations-krav, invitationer m.v. vil vi melde nærmere ud på Dansk Atletiks hjemmeside og andre platforme. Derudover vil Dansk Atletik både være opsøgende og stille sig til rådighed for evt. koordinering af den kommende tids større atletik-stævner rundt om det Mesterskabsprogram, som nu ligger klar.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere