
Ny vinterturnering i Odense
Den nye Vinterturnering blev lørdag skudt i gang til 1. runde i Odense med Odense Atletik som arrangørklub. 158 løbere havde fundet vej til Odense. Det var ifølge Kersti Jakobsen et meget flot arrangement som mange roste for både rute og organisation.
Crossløbet foregik i Tusindårdsskoven i Odense. Der var ruter på 4-8 km afhængigt af hvilken kategori man var i. Selve ruten har arrangørerne bag efterfølgende fået meget ros for. Ruten var hovedsageligt på fint græs. Undervejs på ruten var der en stejlere bakke løberne skulle passere.
Kersti Jakobsen og Christian Friis er hovedaktørerne bag den nye Vinterturnering. De samarbejder med flere lokale arrangørklubber. Kersti roser Odense Atletik og Andreas Jeppesen for ved denne runde at lave et løb der fungerede rigtig godt på trods af, at der var skærpede Corona-restriktioner. Retningslinjerne blev fulgt rigtig flot af løbere og trænere.
Konkurrencerne indeholdte for flere af kategorierne nogle overbevisende vindere, med tætte efterfølgende afgørelser. Hos senior vandt Alberte Kjær fra AGF Atletik og Peter Glans fra HMRC overbevisende i hhv. kvinde- og herreklassen. Det samme gjorde Joel Ibler Lillesø fra Bagsværd AC i junior drengeklassen. Hos junior-pigerne var der et opgør mellem Astrid My Rønde Kristensen fra Hjemly Idrætsefterskole og Emma Kiplagat Kondrup fra Sparta Atletik som faldt ud til førstnævntes fordel. I Masters klassen var vandt Charlotte Berner fra AGF Atletik og Thorkild Sundstrup fra Aarhus Fremad Atletik i hhv. kvinde- og herreklassen.
Næste runde er den 29. november, hvor det er meldt ud, at der bliver løbet på en golfbane, og at der vil være godt med bakker på et fint underlag af græs og meget lidt grus.
Gå til Vinterturneringens hjemmeside her.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere