Opdaterede atletikspecifikke retningslinjer pr. 26/10
De nyeste opdaterede retningslinjer og anbefalinger for atletikken kan ses her.
Vores opdaterede retningslinjer og anbefalinger gælder pr. d.d. dvs. d. 26. oktober 2020, og kan læses nedenfor.
Dansk Atletiks retningslinjer og anbefalinger relateret til Corona-situationen tager afsæt i myndighedernes sundhedsmæssige anbefalinger. Dansk Atletik er således bevidst om, at vi alle er i en særlig Corona-sundhedskrise, hvor vi alle skal bidrage og tage ansvar for, at vi i samfundet generelt og atletikken specifikt kommer bedst muligt igennem den aktuelle Corona-sundhedskrise.
Dansk Atletik følger Kulturministeriets, DIF og DGIs vejledende retningslinjer i forhold til idræts- og foreningslivet. I forlængelse heraf har Dansk Atletiks atletik-specifikke guideline to formål:
- at understøtte Kulturministeriets, myndighedernes og DIF/DGIs anbefalinger
- at understøtte vores klubber og medlemmerne med vejledning og anbefalinger målrettet atletikrelaterede arrangementer, stævneaktivitet samt træning.
I lighed med myndighedernes seneste udmelding gælder Dansk Atletiks nedenstående retningslinjer fire uger frem fra d.d.
1. De vigtigste generelle retningslinjer og anbefalinger
- At man overholder det til enhver tid gældende forsamlingsforbud (max 50 personer for børn og unge under 21 år, og max 10 personer for alle voksne fra og med 22 år og opefter)
- At man så vidt muligt skal holde afstand
- At man skal have stor fokus på håndhygiejne.
- At man begrænser fysisk kontakt
- At man ikke hoster eller nyser på andre
- At man skal holde sig hjemme, hvis man er sløj
- At man kommunikerer generelle og atletik-specifikke retningslinjer i træningsmiljøet – fx via opslag af Sundhedsstyrelsens plakater, DAFs atletik-specifikke Corona-retningslinjer, lokale retningslinjer for den enkelte klub og/ eller træningsfacilitet
2. Retningslinjer og anbefalinger vedr. træning
- 2.1 Træningsaktiviteter for børn og unge under 21 år kan alt andet lige planlægges og afvikles så tæt på en såkaldt normal-situation, jf at der må være op til i alt 50 personer samlet på samme tid.
- 2.1.1 Evt. større træningssamlinger for mere end 50 personer for målgruppen af børn og unge under 21 år vil i den kommende periode enten blive opdelt på flere faciliteter og/ eller afvikles i et nyt format
- 2.2 Træningsaktiviteter for alle øvrige fra og med 22 år og opefter skal foregå i mindre træningsgrupper på max 10 personer.
- 2.2.1 Hvis den lokale træningsfacilitet/ området tillader det, kan der godt være flere mindre træningsgrupper i gang på samme tid – forudsætningen er, at de respektive træningsgrupper træner inden for såkaldt ”eget område”.
- 2.3 På vores to Elitekraftcentre på henholdsvis Østerbro og i Aarhus vil der være mulighed for at prioritere træningstid til atleter med internationalt resultatperspektiv – udgangspunktet er, at en given atlet skal indgå i landstrænerens planer ift OL 2021 og/ eller EM 2022
- 2.4 Specifikt i forhold til indendørs-træning opfordres klubben til at udarbejde en skitse over den lokale halfacilitet og/ eller idrætssal med de naturlige træningsområder, som naturligt kan skitseres i den givne hal eller idrætssal - denne skitse bør synliggøres ved indgangen til hallen og/ eller idrætssalen.
- 2.5 Anvendelse af redskaber og rekvisitter (hække, overligger, rive, målebånd, startblokke m.v.) skal ske ved at færrest mulige berører disse under en træning, og at disse i relevant omfang (hvor de berøreres) rengøres før og efter træning med medbragt håndsprit eller anden relevant rengøringsmiddel. Berøreres de af flere under en træning, skal de rengøres løbende under træningen.
- 2.6 Vedr. indendørstræning er der krav om at bære mundbind før og efter træning – det gælder for både atleter og trænere. Når træning er i gang, er der ikke krav om anvendelse af mundbind.
3. Retningslinjer og anbefalinger vedr. stævner
- 3.1 Vedr. indendørsstævner kan der i den kommende periode godkendes mindre enkelt-disciplin/ mindre klubstævner inden for rammerne af det gældende forsamlingsforbund.
- 3.2 Vedr. motionsløb, landevejsløb og terrænløb (hvor der er større geografiske spredning mellem deltagerne kan opretholdes under hele løbet) er der i den kommende periode et særligt arrangøransvar i forhold til afvikling inden for de gældende corona-relaterede restriktioner. Det handler primært om overholdelse af afstandskriterier og forsamlingsforbud i start- og målområde.
- 3.2.1 Vær opmærksom på, der maksimalt må deltage 500 personer i det samme arrangement – også selv om deltagerne ikke må være samlet på noget tidspunkt.
Ikrafttræden
Ovenstående retningslinjer og anbefalinger gælder pr. d.d. d.v.s. d. 26. okt. 2020.
Yderligere information
-
DIF's informationsmateriale vedr. corona-situationen findes på www.dif.dk/corona
-
Myndighedernes råd og retningslinjer findes på www.coronasmitte.dk
-
Evt. afklarende spørgsmål kan fremsendes til bbo@dansk-atletik.dk
For sammenligningens skyld og for at se ændringer kan man se de tidligere retningslinjer og anbefalinger..
____________________
FAQ
DIF har udarbejdet en FAQ som vi gengiver her.
- Hvad er op og ned på forsamlingsforbuddene 10, 50 og 500 i regi af idrætten?
- Forsamlingsforbuddet på 10 gælder voksne over 21 år.
- Forsamlingsforbuddet på 50 gælder for idrætsaktiviteter for børn og unge op til 21 år (t.o.m. 21 år)
- Forsamlingsforbuddet på 500 kan komme i spil ved fx uddannelsesaktiviteter eller for tilskuere ved stævner. Se særlige regler om dette her (§3, nr. 5,6 og 7 i bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger)
- Voksne og unge over 21 år: Må der afvikles træning i flere grupper af max 10 i samme hal, bane eller lign.?
Ja, det må klubberne gerne, hvis følgende kan overholdes: - Hver gruppe må max være på 10 personer inkl. træner
- Der skal være tilstrækkelig afstand mellem grupperne - gerne mindst 2 meters afstand.
- Anvend fx kegler, toppe, snor, kridt eller anden tydelig markering, som klart afgrænser banen/zonen.
- En evt. træner må ikke træne flere grupper samtidig, men må gerne træne en ny gruppe, når den første har forladt stedet.
- HUSK, at den pågældende træner tæller med i det gældende forsamlingsforbud på 10.
- Hvad er reglerne for brug af mundbind ved idrætsaktiviteter?
- Med virkning fra den 29. oktober og foreløbig fire uger frem skal alle personer over 12 år bære mundbind i offentligt tilgængelige steder indendørs – også idrætsfaciliteter. Der skal bæres mundbind ved ankomst og afgang til omklædningsrum eller hal, hvis man møder omklædt.
- Kravet om mundbind gælder IKKE deltagere under selve idrætsaktiviteten dvs. udøvere, trænere, officials, dommere mv. fritages under aktiviteten.
- Gælder forsamlingsforbuddet på 50, hvis vi primært er børn og unge under 21 år, men har en enkelt eller to unge på 21 år eller derover?
- Nej, i det tilfælde er det forsamlingsforbuddet på 10, der gælder. Voksne/unge over 21 år må ikke deltage i aktiviteter og arrangementer med over 10 personer til stede, uagtet om de resterende deltagere er omfattet af undtagelsen for idræts- og foreningsaktiviteter børn og unge op til 21 år.
- Hvor går grænsen for, om man hører med i gruppen børn og unge?
- Man tæller med i kategorien børn og unge, når man er til og med 21 år.
- Kulturministeriets retningslinjer nævner, at der gerne må være nødvendige voksne til stede ved afvikling af idrætsaktiviteter for børn og unge under 21 år. Hvad er definitionen på en nødvendig voksen?
- En nødvendig voksen er en træner, hjælpetræner eller en forælder ved forældre/barn hold.
- En tommelfingerregel er, at de voksne, som var nødvendige for at gennemføre idrætsaktiviteten før de nye restriktioner, også må forventes at være nødvendige, efter de nye restriktioner er blevet indført.
- Hvad er definitionen på en professionel udøver?
- Definitionen på en professionel udøver er, at den pågældende dyrker idræt på højeste nationale seniorniveau inden for en DIF-anerkendt idrætsgren. Dette er en ændring i bekendtgørelsen, som udvider definitionen betydeligt.
- (Se §14, stk 4 i bekendtgørelsen om forbud mod store forsamlinger)
- Hvor mange må man være ved uddannelsesaktiviteter?
- I må maksimalt være 500 inkl. undervisere. Bemærk, at alle kursister skal sidde med næsen i samme retning.
- (Se §3, nr. 5 i bekendtgørelsen om forbud mod store forsamlinger)
- Må vi afholde stævner?
- Ja, hvis I kan afvikle stævnet inden for det gældende forsamlingsforbud dvs. 10 for voksne over 21 år inkl. træner, dommer, officials mv. og 50 for børn og unge til og med 21 år.
- I særlige tilfælde må der dog gerne afholdes arrangementer med flere deltagere end det gældende forsamlingsforbud, så længe der aldrig er samlet flere deltagere end det gældende forsamlingsforbud samme sted på samme tid.
- Der må således gerne arrangeres tidsforskudte arrangementer, eller hvor arrangementet afholdes med en betydelig geografisk spredning mellem deltagerne. (læs mere i Q&A)
- Må vi gennemføre vores træningslejre med overnatning?
- Nej, ikke som udgangspunkt – kun, hvis I kan holde jer under 10 eller falder ind under betegnelsen professionelle udøvere.
Seneste nyheder
-
Sæsonrevy #10: Gustav tog endnu et ryk og erobrede rekorden
Et nyt år, en ny forbedring. Sådan har det altid været for Gustav Lundholm Nielsen, og 2024 var ingen undtagelse for 400 meter-løberen, der i juli måned tilmed ramte det store mål ved at erobre den danske rekord.
Læs mere -
Sæsonrevy #9: Gennem tunnelen og ud til lysende "10,14"
Efter lange perioder med skader var der i 2024 endelig lys for enden af tunnelen for Emil Mader Kjær. Skive-sprinteren, der fredag fylder 25, var med på stafetholdet i EM-finalen i Rom, og ikke mindst sluttede han sæsonen af med en formidabel sejr, der lover godt for det nye år.
Læs mere -
God jul og godt nytår!
Dansk Atletik ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig god jul og et godt nytår!
Læs mere -
Sæsonrevy #8: Simon løb sig til et 12-tal
To EM-finaler og et vildt rekordløb til DM. Simon Hansens præstationer i 2024-sæsonen var til topkarakter – også selvom OL ikke gik helt som ønsket.
Læs mere