
Indendørsmesterskaber 2021
Dansk Atletik kan nu melde ud omkring den kommende inde-sæsons mesterskabsprogram. Det primære budskab er, at vi planlægger efter at dele vores respektive mesterskaber op i hovedgrupper og flere arrangører.
Set i lyset af den aktuelle corona-situation skal vi understrege, at vi efter bedste evne har balanceret sportslige hensyn med de sundhedsmæssige hensyn og restriktioner. Det er på denne baggrund, at vi har valgt at dele vores respektive mesterskaber op i hovedgruppediscipliner, således at vi begrænser det samlede antal atleter, trænere og officials hos den enkelte arrangør. Vi skal desuden nævne, at vi kommer til at styre tilmeldingen fra centralt hold i DAF-sekretariatet. Den mere specifikke koordinering, tidsskemaer m.v. går Dansk Atletik nu i nærmere dialog med de enkelte arrangører om, og i løbet af januar kommer yderligere info.
Konkret arbejder vi pr. d.d. ud fra flg. plan:
DM-inde senior, weekenden d. 20.-21. feb 2021
Randers, lørdag d. 20. feb.: 60m, 60mh, 200m, 800m, kuglestød
Aarhus, søndag d. 21. feb.: længde, trespring, højde, stangspring
Odense, søndag d. 21. feb.: 400m, 1500m og 3000m
N.B. DM-inde senior er i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsforbuddet, jf at det hører ind under kategorien ’professionel idræt’
DMU-inde, weekenden d. 6.-7. feb. 2021
Skive, enten lørdag d. 6. eller søndag d. 7. feb.: 200m, 400m, 800m, 1500m og 3000m
Ballerup, enten lørdag d. 6. eller søndag d. 7. feb.: 60m, 60mh, højdespring, kuglestød
Østerbro, enten lørdag d. 6. eller søndag d. 7. feb.: længdespring, trespring, stangspring
N.B. DMU afvikles for aldersgrupperne: 14-15 år, 16-17 år og 18-19 år. Denne prioritering/ begrænsning af DMU-målgruppen skal ses i lyset af forsamlingsforbuddet er på 10 personer for personer over 21 år.
DM-Mangekamp inde d. 13.-14. feb. 2021
Randers, d. 13.-14. feb. 2021: Udgangspunktet er, at vi afvikler senior-mesterskabet til denne termin.
N.B. Der arbejdes også på terminen for DMU-Mangekamp, og mulige terminer er enten d. 27.-28. feb. eller d. 6.-7. marts
Masters
Efter aftale med Masterskommitéen er det besluttet, at vi p.t. afventer udviklingen ift Covid-19 smittetallene. I forlængelse heraf vil vi i løbet af jan./feb. afstemme med Masterskomitéen om det er muligt at afvikle et DM Masters Indendørs i løbet af marts måned, evt. i et format med færre discipliner.
Afsluttende bemærkninger
Dansk Atletik skal understrege, at ovenstående plan er med forbehold for hele corona-situationen. Dels ift. smittetal og dels ift. restriktioner. Fx kan det komme i spil at vi skal overveje at flytte DMU til første weekend i marts 2021, og derfor følger vi naturligvis løbende udviklingen sammen med de lokale arrangører.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere