Astrid Glenner-Frandsen slår dansk rekord på 60m indendørs
Lørdagens stævner bød på meget interessante resultater. Et sprintstævne i Odense viste, at niveauet på sprintdistancerne er højere end set i lang tid. Højdepunktet var Astrid Glenner-Frandsen, der dominerede med ny dansk rekord på 60m indendørs.
Selvom sæsonen har været kort indtil nu så har niveauet være tårnhøjt til de få stævner der har været. Det viste sidste weekends stævner, og nu har vi igen haft en imponerende weekend.
Til stævnet i Odense dominerede Astrid Glenner-Frandsen fra Sparta Atletik ved at løbe ny dansk rekord på 60m indendørs med 7,33 sek. Hendes personlige rekord var på 7,38 sek. fra sidste weekend. Hun var med den tid allerede kvalificeret til EM Inde hvor kravet er 7,40 sek. Mathilde U. Kramer fra Frederiksberg IF havde den nu tidligere danske rekord på 7,34 sek. fra 2019.
Med de 7,33 sek. placerer Astrid sig som nr. 37 på verdensranglisten og som nr. 15 på europaranglisten
DET HELE GIK OP I EN HØJERE ENDHED
Astrid fortalte om aftenen efter løbet til os, at hun er meget glad for, at sæsonen har fået sådanne en god start. "Tingene er gået op i en højere enhed, og giver ro på at få sådan en god start på sæsonen" fortæller hun. Hendes 2019/20 indendørs sæson var ikke helt som ønsket. I 2019 havde tog hun den danske rekord på 100m udendørs, og hun havde derfor forventet mere af den efterfølgende indendørs sæson, end hun opnåede. Nu er hun glad for, at hun får vist sit niveau indendørs.
Hvad lykkedes så nu? Det er svært at sætte præcise ord på, men én ting er klart, fortæller Astrid. Starten lykkedes rigtig godt. Der er ikke en stor fejlmargin på denne korte 60m sprint førend 100-delene tæller den forkerte vej. Med kun 60m betyder starten rigtig meget, og den kan være altafgørende for ens resultat. En dårlig start ud af blokkene er svært at rette op på. Der er det lidt anderledes på en 100m. Starten sad i skabet på finalen på 60m til stævnet. I indledende fik hun 7,41 sek. hvor starten ikke var så god.
Derudover har det for Astrid også bare været en konsistent mængde træning og indsats, der har ført til, at hun nu har både den danske rekord på 100m udendørs og 60m indendørs.
Astrid fik også løbet sig til en ny PR på 200m. Der løb hun 24,05 sek. og forbedrede sin PR på 24,18 sek. tilbage fra 2019.
TRYG VED AT EM INDE AFHOLDES
Nu har Astrid ét stævne i Wien, så et DM Inde og så EM Inde. Måske bliver der plads til lidt andet. I sensommeren 2020 fik Astrid taget sin debut til udendørs EM fra sig, da mesterskabet blev aflyst pga. Corona. Astrid er tryg nok ved, at EM Inde afholdes. "Hvis håndbold VM kan blive til noget og flere andre lignende arrangement kan afholdes, så kan EM Inde i atletik også" siger den nye danske rekordholder.
KRAMER VISTE NIVEAU I SÆSONDEBUT
Føromtalte Mathilde U. Kramer sæsondebuterede til dette stævne. Hun løb sikkert under EM Inde kvalifikationskravet, selvom hun allerede var kvalificeret med et resultat fra sidste år. Hun løb 7,37 sek. i indledende runde og 7,40 sek. i finalen.
GRAVERSGAARD MED FLOT FORBEDRING PÅ DEN KORTE SPRINT
På 60m’eren var den tredjehurtigste Mette Graversgaard fra Aarhus 1900 Atletik & Løb, der forberede sin PR markant. Inden gårdsdagen hed den 7,52 sek. fra 2020. Nu forbedrede hun den til 7,44 sek. Der er nu flere kvinder der ligger og er tæt på EM Inde kravet, herunder blandt andre også Emma Beiter Bomme og Marie Høgh Larsen m.fl.
Graversgaard løb også 200m’eren som hun vandt. Sidste sæson slog hun den danske indendørs rekord på 200m flere gange, og den er nu 23,42 sek. Her i Odense fik hun en ny sæsonbedste på 23,72 sek.
KOJO MUSAH MED ENDNU EN FORBEDRING
Kojo Musah fra Aarhus 1900 Atletik & Løb løb sig for nyligt til EM Inde med en ny personlig rekord. Nu forbedrede han den her i Odense fra de 6,68 sek. fra sidste weekends stævne til 6,66 sek.
På de længere sprinter så vi også spændende forbedringer hos en anden herre. Det var Gustav Lundholm Nielsen fra Sparta Atletik. Han forbedrede sine PR'er på både 200m og 400m til hhv. 21,80 sek. og 48,04 sek.
SARA SLOTT PETERSEN MED SÆSONDEBUT
Sara Slott Petersen fra Aarhus 1900 Atletik & Løb løb en 400m i Odense. Det blev til 54,33 sek. Kravet til EM Inde på 400m er 53,75 sek. Hendes PR og den danske rekord er 52,59 sek. fra 2019. Hun deltog tilbage i 2017 på 400m'eren til EM inde.
Se enkelte udvalgte resultater her.
- Astrid Glenner-Frandsen / 60m / Resultat: indl. 7,41 og finale 7,33 (PR+SB var 7,38). Under EM-kvalifikationskrav på 7,40, men var allerede kvalificeret. NY DANSK REKORD. Tidligere DR var Mathilde Kramers på 7,34 fra 2019.
- Mathilde U. Kramer / 60m / Resultat: indl. 7,37 og finale 7,40 (PR+DR 7,34 2019). Under EM-kvalifikationskrav på 7,40 sek.
- Mette Graversgaard / 60m / Resultat: indl. 7,44 (PR var 7,52 2020 og SB 7,60)
- Louise Østergård / 60m / Resultat: indl. 7,64 og finale 7,59 (PR 7,47 2020 og SB 7,53)
- Kojo Musah / 60m / Resultat: indl. 6,66 og finale 6,76 (PR+SB var 6,68). Under EM-kvalifikationskrav, men var allerede kvalificeret.
- Mette Graversgaard / 200m / Resultat: 23,72 (PR+DR 23,42 og SB 23,85)
- Astrid Glenner-Frandsen / 200m / Resultat: 24,05 (PR var 24,18 2019 og SB 24,20)
- Louise Østergaard / 200m / Resultat: 24,91 (PR+SB 25,05)
- Anne Sofie Kirkegaard / 200m / Resultat: 25,00 (PR 24,69 2016)
- Marie Høgh Larsen / 200m / Resultat: 25,06 (PR var 25,38 2020)
- Martha Rasmussen / 200m / Resultat: 25,43 (PR+SB var 25,60)
- Annemarie Nissen / 200m / Resultat: 25,66 (PR var 25,97 2017)
- Gustav Lundholm Nielsen / 200m / Resultat: 21,80 (PR+SB var 21,95)
- Steffen U. Knudsen / 200m / Resultat: 21,87 (PR 21,99 2020 og SB 22,11)
- Sara Slott Petersen / 400m / Resultat: 54,33 (PR+DR 52,59)
- Martha Rasmussen / 400m / Resultat: 56,14 (PR var 56,86 2020)
- Annemarie Nissen / 400m / Resultat: 56,62 (PR var 57,31 2020)
- Gustav Lundholm Nielsen / 400m / Resultat: 48,04 (PR var 48,37 2020)
- Sofia Thøgersen / 800m / 2.14,43 (PR var 2.30,40 2017)
Seneste nyheder
-
Sæsonrevy #10: Gustav tog endnu et ryk og erobrede rekorden
Et nyt år, en ny forbedring. Sådan har det altid været for Gustav Lundholm Nielsen, og 2024 var ingen undtagelse for 400 meter-løberen, der i juli måned tilmed ramte det store mål ved at erobre den danske rekord.
Læs mere -
Sæsonrevy #9: Gennem tunnelen og ud til lysende "10,14"
Efter lange perioder med skader var der i 2024 endelig lys for enden af tunnelen for Emil Mader Kjær. Skive-sprinteren, der fredag fylder 25, var med på stafetholdet i EM-finalen i Rom, og ikke mindst sluttede han sæsonen af med en formidabel sejr, der lover godt for det nye år.
Læs mere -
God jul og godt nytår!
Dansk Atletik ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig god jul og et godt nytår!
Læs mere -
Sæsonrevy #8: Simon løb sig til et 12-tal
To EM-finaler og et vildt rekordløb til DM. Simon Hansens præstationer i 2024-sæsonen var til topkarakter – også selvom OL ikke gik helt som ønsket.
Læs mere