Landstræner, Mikkel Larsen, med Kojo Musah til DM 2020. Foto: Christian Jørn.

Dansk sprint starter året med et festfyrværkeri af hurtige tider

De første par weekender i 201 med stævneaktivitet i har været intet mindre end imponerende. Nu står vi over for en spændende weekend igen med især massiv sprintdeltagelse. Landstræneren kalder niveauet der vises for tiden for et festfyrværkeri af hurtigere tider.

Niveauet er højt for tiden. Det bekræftede flere sidste weekend, hvor bl.a. Astrid Glenner-frandsens danske rekord på 60m var højdepunktet. Lige efter hende er der en stor bredde på 60m’eren især, hvor flere har vist forbedringer meget hurtigt i 2021. Men også på de længere sprinter vises der fremgang.

 

HØJERE NIVEAU END NOGENSINDE FØR

Landstræneren i sprint, Mikkel Larsen, er imponeret.

Jeg er super tilfreds med sæsonstarten for dansk sprint. I en svær tid med begrænsede stævnemuligheder er vi gået sammen på tværs af landet, og har skabt nogle nye stævner i fællesskab. 

Atleterne kvitterer for arbejdet med et festfyrværkeri af hurtige tider. Bredden i toppen hos kvinderne på 60m og 200m er simpelthen vanvittig høj. Langt over hvad vi nogensinde har oplevet før.

Når vi på en og samme dag kan præstere resultater i samtlige sprint (60m, 200m og 400m M/K) på et højere niveau end DM Inde 2020, så kan jeg som landstræner ikke været andet end stolt og super optimistisk på dansk elitesprints vegne.

Han håber samtidig, at vi snart ser ind i en tid hvor flere end kun eliten kan konkurrere.

“Jeg ser frem til resten af indesæsonen, og glæder mig ligeledes til, at vi forhåbentlig kan få alle aktive/klubber med igen - så vi kan fortsætte udvikling af de næste generationer også” fortæller Mikkel Larsen.

Landstræner, Mikkel Larsen, med Martha Rasmussen ved DM 2020 inden hun skulle løbe 400m Hæk. Foto: Christian Jørn. 

 

DENNE WEEKEND

I denne weekend er der også meget at se frem til. 

Indoor Track and Field Vienna, Wien, Østrig

I Østrig skal mange sprintere i aktion. Det er på 60m, 60mH, 200m og 400m. Og så har vi Benjamin Lobo Vedel på 800m og Nick R. Jensen på 1500m. 

  • Kl. 11.45 + 13.10 - Mette Graversgaard / 60m Hæk (PR+DR 8,31 2020)
  • Kl. 12.10 - Sara Slott Petersen / 400m (PR+DR 52,59)
  • Kl. 12.35 - Gustav Nielsen / 400m (PR+SB 48,04)
  • Kl. 15.00 + 15.55 - Astrid Glenner-Frandsen / 60m (PR+DR+SB 7,33)
  • Kl. 15.00 + 15.55 - Mathilde U. Kramer / 60m (PR 7,34 2019)
  • Kl. 15.00 + 15.55 - Louise Østergård / 60m (PR 7,47 2020 og SB 7,53)
  • Kl. 15.00 + 15.55 - Emma Beiter Bomme / 60m (PR+SB 7,47)
  • Kl. 15.15 - Kojo Musah / 60m (PR+SB 6,66)
  • Kl. 15.35 + 16.15 - Benjamin Lobo Vedel / 800m (PR+SB 1.49,93)
  • Kl. 18.25 - Mette Graversgaard / 200m (PR+DR 23,42 og SB 23,72)
  • Kl. 18.25 - Emma Beiter Bomme / 200m (PR+SB 23,99)
  • Kl. 18.25 - Astrid Glenner-Frandsen / 200m (PR +SB 24,05)
  • Kl. 19.20 - Nick R. Jensen / 1500m (PR 3.43,48 2019)

 

MEETING D'ATHLÉTISME DE MONDEVILLE, Frankrig 

I Frankrig har vi tre danskere til start. Janne Nielsen i trespring samt Mikkel Dahl-Jessen og Joel Ibler Lillesø på 3000m. 

  • Kl. 21.25 - Janne Nielsen / Trespring
  • Kl. 22.22 - Mikkel Dahl-Jessen / 3000m
  • Kl. 22.22 - Joel Ibler Lillesø / 3000m

 

Sparta Inde 1 / København + Sparta Hammer Challenge 2

Hjemme i Danmark er der også gang i den. Sparta afholder et sprintstævne og et hammerkast stævne, hvor sidstnævnte er udendørs. 

Seneste nyheder