
Stafetlandsholdene er klar til World Relays i weekenden
Efter en god forberedelse står stafetlandsholdene på 4x100m og 4x200m nu klar i Silesia i Polen til at præstere sammen.
Efter en god forberedelse står stafetlandsholdene på 4x100m og 4x200m nu klar i Silesia i Polen til at præstere sammen.
Stafetlandsholdet er et nu etableret projekt der har været undervejs i godt tre års tid. Projektet skal løfte dansk sprint både på stafetniveau og på det individuelle niveau. Undervejs er det blevet til flotte meritter, bl.a. i form af flere danske rekorder.
Nu står de enkelte stafetlandshold så klar til at præstere til World Relays 2021 i Silesia i Polen den 1-2. maj på 4x100m og 4x200m. World Relays er populært sagt verdensmesterskaberne i stafetter.
OL OG VM BILLETTER PÅ SPIL
Går det rigtig godt er der direkte billetter til OL i Tokyo til sommer på 4x100m. Det kræver en Top 8 placering. Og derudover er der også pladser til VM i Oregon i 2022 på spil. Det kræver en Top 10 placering.
MAN ER FORBEREDT
Holdene er forberedt, og har fuldt fokus på opgaven. Udover at have timet og tilrettelagt deres individuelle træning frem mod dette mesterskab så er de også klar til det samarbejde der kræves for at få depechen rundt på de 4x100m og 4x200m. Holdene har i ugen op til stævnet været på pre-camp i Portugal, hvor de varmere forhold har gjort, at man bedre har kunnet sprinte igennem samt nemmere træne skiftetræning.
Fuldt fokus er på de 4x100m hvor både indledende og finale ligger før 4x200m finalerne. På 4x200m løbes der direkte finale.
PROGRAM
- Lørdag 1. maj
- Kl. 20.26 - 4x100m heats - Kvinder
- Kl. 20.48 - 4x100m heats - Herrer
- Søndag 2. maj
- (Kl. 19.35 - 4x100m Finale - Herrer)
- (Kl. 19.46 - 4x100m Finale - Kvinder)
- Kl. 19.59 - 4x200m Finale - Kvinder
- Kl. 20.13 - 4x200m Finale - Herrer
HOLDENE
Det mandlige stafetlandshold med Steffen U. Knudsen, Frederik Schou-Nielsen, Kojo Musah, Tazana Kamanga-Dyrbak og Simon Hansen. Udover dem på billedet her er Gustav Lundholm Nielsen også med på 4x200m.
Det kvindelige stafethold består af Louise Østergård, Ida Karstoft, Mette Graversgaard, Astrid Glenner-Frandsen, Mathilde U. Kramer og Emma Beiter Bomme.
Seneste nyheder
-
Gamle kendinge slog til hos herrerne, mens Juliane Hvid var suveræn hos kvinderne
CRAFT Løbe Cups sjette og sidste afdeling blev afviklet på en flad, solbeskinnet og noget vindblæst rute i Klampenborg. Mens der var stor spænding om udfaldet hos mændene, var Spartas Juilane Hvid helt suveræn hos kvinderne.
Læs mere -
Danske syvkæmpere viser klasse i Brescia
Med en 3. og 4. plads ved Multistars i Brescia leverede Betty Marie Ramsgaard og Karla Schärfe en historisk god præstation. Førstnævnte var bare 15 point fra sin egen danske rekord – og yderligere syv point fra en sensationel sejr.
Læs mere -
Ny dansk 100km-rekord
I weekenden blev de danske ultramesterskaber afgjort. Her blev det til ny dansk 100km rekord til Mads Lund, der tilbagelagde den lange distance med en km-tid på 4:07.
Læs mere -
Stærkt Dansk hold til VM i stafet
Seks danske løbere er blevet udtaget til VM i stafet. Her skal de forsøge at løbe Danmark ind blandt de 14 hurtigste nationer i verden, for dermed at sikre deltagelse til sommers VM i Atletik.
Læs mere