
Abdi viser form og slår 9 år gammel personlig rekord
Abdi Ulad (Hvidovre AM) har i knap 5 måneder været skadet med betændelse i achillessenen. Nu er han tilbage i storform og med 28.51 min. på 10 km i Flakkebjerg viste han lørdag, at han er klar forud for et vigtigt OL. Weekenden bød også på flotte præstationer i USA samt nogle kvalifikationer i mangekamp til EM U20, VM U20 og EM U23.
Abdi Ulad er allerede kvalificeret samt udtaget til OL på maratondistancen. Men en skade har haft sat en stopper for de optimale forberedelser. Det ser dog ud til nu, at han er kommet efter det. For nyligt løb han 30.16 min. ved DM 10 km som rakte til en 9. plads. Den tid fik han nu revancheret da han ved et af Claus Hechmann arrangeret 10 km landevejsløb i Flakkebjerg løb sig til 28.51 min. på samme distance. Ikke siden 2012 har Abdi slået personlig rekord på den distance. Så det tegner lovende for en vigtig OL-sæson.
I samme løb imponerende fremadstormende Rune Bækgaard (Team Hechmann Sport) ved at løbe 29.12 min. Frederik Ernst (AGF Atletik) præsterede flotte 29.43 min. Og så kom Martin Egebjerg Olesen og Christian Okkels (begge Team Hechmann Sport) også under de 30 minutter for første gang med hhv. 29.49 min. og 29.51 min. Hele 12 ud af 15 deltagende løb personlige rekorder. Det er ikke første gang, at disse arrangementer i Flakkebjerg giver genlyd i dansk løb. Det er sket før flere gange før, bl.a. i juni 2020 hvor der blev løbet hurtigt på den halve distance. Vi ser, at der i disse år virkelig sker en forrykning i niveauet også på landevejen hvilket et meget flot sportsligt DM 10 km for nyligt også vidnede om.
I Tyskland var flere fra den danske løbeelite i aktion på banen. Det var ved Lange Laufnacht Karlsruhe. Her præsterede Jacob Simonsen (AGF Atletik) en ny personlig rekord på 5000m med 14.12,00 min. Og Kristian Uldbjerg Hansen startede sin sæson her med en 800m på 1.49,55 min. der er omtrent ét sekund fra hans personlige rekord.
I USA var der også gang i den. Anna Mark Helwigh var i aktion på 1500m (4.24,03, 1. plads) ved Big East Championships, Mia Mørck på 800m hele to gange (2.08,11 og 2.06,71) ved Pac-12 Championships, Arthur W. Petersen kastede 71,29 meter i spyd til Sun Belt Conference Outdoor Track and Field Championships og Thea Jensen imponerede med ny dansk ungdomsrekord for U23 og 22-årige med et kuglestød på 16,42 meter.
I København var det disciplinen med flere discipliner der var sat i gang. Der var inviteret til Mangekamps Tribute hos Sparta Atletik & Løb. Her præsterede Christian Gundersen (Sparta Atletik & Løb) at kvalificere sig til EM U23 med 7.410 point og klubkammeraten Nicolaj Grønbech kvalificerede sig til både EM U20 og VM U20 med 7.255 point. Christian Gundersens resultat var også ny ungdomsrekord for 22-årige. Han slog Morten Blumensaats rekord fra 1985.
Til samme stævne var der også flere individuelle starter. Bl.a. imponerede Emma Beiter Bomme med ny personlig rekord på 11,95 (-0.1), Annemarie Nissen løb ny PR på både 400m og 800m med hhv. 55,62 sek. og 2.08,96 min.
Seneste nyheder
-
Stort drama på DM-indes første dag
Drama i mændenes 60meter, ny ungdomsrekord i kvindernes og spændende dyster i de tekniske discipliner. Første dag til DM-inde var intens og stemningsmættet.
Læs mere -
Atletik i ugen: Tætte dyster og klare sejre i vente til DM-inde
Alle de største navne har meldt deres ankomst, når indendørssæsonens hjemlige højdepunkt – DM-inde - skydes i gang nu på fredag i Thorvald Ellegaard Arenaens festklædte rammer. Anført af flere EM-profiler står den danske elite for underholdningen, hvor der kan forventes tætte dyster såvel som favoritopvisning.
Læs mere -
"Det handler om overlevelse, ikke selvrealisering"
Jonas Nøhr Bertelsen fra FIF skiftede i januar Frederikbergs stadions røde gummi ud med den røde jord i Iten, Kenya for i tre uger at træne og leve som verdens bedste løbere. Det blev en tur, der både bød på hård træning, kenyansk løbekultur og en invitation til David Rudishas bryllup.
Læs mere -
Tag med til talentcamp i Aarhus til april
Dansk Atletik inviterer talentfulde og motiverede atleter fra årgang 2008-2009 til en inspirerende weekend med træning på højt niveau, fællesskab og inspiration! Det hele finder sted i Aarhus, den 25.-27. april.
Læs mere