
Sommersæson 2021
Dansk Atletik ser frem til en aktiv stævnesæson. Trods fortsat eksisterende restriktioner arbejder stævnearrangørerne videre med afvikling af sæsonens mesterskaber og andre vigtige stævner. Læs mere om status på arbejdet herunder.
Copenhagen Athletics Games: København 8.6.
Sparta har vendt hver en sten for at kunne afholde stævnet, som kan have stor betydning for de danske eliteatleterne OL-kvalifikation. Læs mere på stævnets hjemmeside.
DM Senior: Odense 25.-27.6.
Efter gode erfaringer fra sidste år arrangeres årets DM Senior efter stort set det samme koncept med slotsopbygning og kvalifikationskrav. Detaljerne offentliggøres på stævnets hjemmeside.
DM Hold: terminssat 4./5. september, mangler en arrangør
Baseret på god feedback fra 2020 har bliver DT også i år erstattet med DM Hold, som der hermed søges arrangører til. Foreningerne interesseret i opgaven bedes kontakte DAF kontoret på daf@dansk-atletik.dk senest den 30. maj.
DM Maraton: ?
Efter aflysning af Copenhagen Marathon mangler dette mesterskab både termin og arrangør. Mere information følger snarest.
DM Halvmaraton: København 19.9.
Mesterskabet afholdes i forbindelse med Copenhagen Half Marathon
Ungdom
DM Ungdom: Hvidovre 11.-12.9.
Efter et år med opdelt DMU vender vi tilbage til et stort fælles stævne, når Hvidovre arrangeres DMU for 2021. Hjemmesiden er på vej.
På international plan arbejder man videre med EM U20 & EM U23 samt VM U20, mens EM U18 er blevet aflyst. Således er også NM Mangekamp aflyst for 2021.
Masters
DM Masters: terminssat 28.-29.8., men mangler en arrangør.
Foreningerne interesseret i værtskabet skal kontakte forbundet på daf@dansk-atletik.dk senest den 30. maj.
DM Marathon (Masters): Odense 26.9.
Mesterskabet afholdes i forbindelse med H. C. Andersen Marathon
DM Halvmaraton (Masters): ?
Efter aflysning af BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon mangler dette mesterskab både termin og arrangør. Der arbejdes på en alternativ løsning for afholdelse af mesterskabet. Foreninger/løbsarrangør interesseret i opgaven kan henvende sig til daf@dansk-atletik.dk senest den 30. maj.
Fælles mesterskaber for flere aldersgrupper:
• DM Mangekamp: 21.-22.8. København
• DM Kastemangekamp: 21.-22.8. Bagsværd
Se terminsplan for planlagte terminer samt kalender for aktuelle stævner.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere