
EMA kåringer til dansk atletik
EMA (European Masters Athletics) har kåret awards for 2020/2021 ifm. EMA ATHLETE OF THE YEAR AWARDS 2020/2021. Her har Rosa Pedersen samt det danske kvindelige K70 stafethold på 4x200m modtaget flotte kåringer.
ROSA PEDERSEN
Rosa Pedersen (Odense Atletik) vandt i kategorien “Spring” og “Overall” for kvinder. Motivationen lyder som følger (oversat fra engelsk):
Rosa Pedersen fra Odense har sat mange danske, nordiske, europæiske og endda verdensrekorder. I februar 2020 blev Rosa 90 år, og hun fortsatte med at træne fordi der nu var en mulighed for at sætte en ny verdensrekord. Desværre kom Coronaen, hvorfor der ikke var konkurrencer og dermed ingen resultater. I spring var der en konkurrence i Odense hvor Rosa satte verdensrekord i længdespring, men man glemte, at der skulle være mere end én deltager for at rekorden kunne blive anerkendt. Så resultatet blev ikke anerkendt som rekord. “Ok”, sagde Rosa, “så gør jeg det bare igen”. Og det gjorde hun.
Ved de danske mesterskaber for masters i Greve i august 2020 satte hun tre verdensrekorder i K70 aldersgruppen: i spydkast (15,32 meter), kuglestød (6,25 meter) og længdespring (2,52 meter). Højdespringet var faktisk rekordsættende igen, men hun forstuvede sin ankel i længdespring, så højdespring kunne ikke gennemføres. Men alle tre verdensrekorder er imponerende.
I 2021 havde vi stadig Corona, men udendørs sæsonen kunne fortsætte med mindre restriktioner, så nu var der en chance for en rekord i højdespring. Ved de danske mesterskaber for masters satte hun en verdensrekord med 0,85 meter. En fotograf missede et billede af præstationen og spurgte derfor om hun kunne gentage det. “Ok, så springer jeg bare igen” - og med 0,86 meter satte Rosa en ny verdensrekord igen.
DET KVINDELIGE K70 STAFETHOLD PÅ 4X200M
Ingela Bluhm (Herning Gf, Atletik/Motion), Ingerlise Villum (Viborg AM), Marianne Gram (Skive AM) og Ulla Hovgaard (Aalborg AM) har hevet flere overskrifter for deres flotte stafetpræstationer på 4x200m. De vandt i kategorien “Stafet” for kvinder.
Motivationen lyder som følger (oversat fra engelsk):
I september 2019 satte fire talentfulde stafetpiger en ny dansk og nordisk rekord i K70 4x200m indendørs stafet i Randers: Ingela Bluhm, Ingerlise Villum, Marianne Gram og Ulla Hovgaard i tiden 2.33,85.
Dette er kvinder, der ikke normalt træner sprint eller indendørs, men når der er en spændende mulighed, så kan man blive motiveret og gøre noget du ikke normalvis gør. Tiden var bedre end kvinderne havde forventet, men de vidste, at de havde til mere. De lovede at træne hårdt og slå verdensrekorden som var 2.33,08.
De lykkedes med det på fantastisk vis den 10. december 2020 i Skive med en ny verdensrekord i tiden 2.31,76.
Ingela er sprinter og favoriserer 100m, 200m og længdespring, men pga. skader har hun ingen resultater fra 2020-21.
Ingerlise er mellemdistanceløber, der specialiserer sig på 800m (11.13,58) og 1500m (6.45,18). Hun er selvfølgelig dansk mester i begge discipliner og har vundet mange medaljer ved både de europæiske mesterskaber og verdensmesterskaber for masters.
Marianne er normalt 3000m/5000m løber, men har pga. statetsatsningen løbet kortere distancer i 2020-21. Hun har taget medaljer ved de danske mesterskaber for masters i 2020 på 5000m udendørs og 3000m indendørs.
Ulla er en meget alsidig atlet og løber 100m/200m og laver både kuglestød og spyd og har vundet flere medaljer ved de danske mesterskaber for masters.
_______
Dansk Atletik ønsker Rosa Pedersen, Ingela Bluhm, Ingerlise Villum, Marianne Gram og Ulla Hovgaard samt deres klubber tillykke med præstationerne og hyldesten.
Selve kåringen sker officielt ved åbningsceremonien ved EMA indendørs mesterskaber for masters i Braga i Portugal den 20. februar 2022.
Seneste nyheder
-
Stort drama på DM-indes første dag
Drama i mændenes 60meter, ny ungdomsrekord i kvindernes og spændende dyster i de tekniske discipliner. Første dag til DM-inde var intens og stemningsmættet.
Læs mere -
Atletik i ugen: Tætte dyster og klare sejre i vente til DM-inde
Alle de største navne har meldt deres ankomst, når indendørssæsonens hjemlige højdepunkt – DM-inde - skydes i gang nu på fredag i Thorvald Ellegaard Arenaens festklædte rammer. Anført af flere EM-profiler står den danske elite for underholdningen, hvor der kan forventes tætte dyster såvel som favoritopvisning.
Læs mere -
"Det handler om overlevelse, ikke selvrealisering"
Jonas Nøhr Bertelsen fra FIF skiftede i januar Frederikbergs stadions røde gummi ud med den røde jord i Iten, Kenya for i tre uger at træne og leve som verdens bedste løbere. Det blev en tur, der både bød på hård træning, kenyansk løbekultur og en invitation til David Rudishas bryllup.
Læs mere -
Tag med til talentcamp i Aarhus til april
Dansk Atletik inviterer talentfulde og motiverede atleter fra årgang 2008-2009 til en inspirerende weekend med træning på højt niveau, fællesskab og inspiration! Det hele finder sted i Aarhus, den 25.-27. april.
Læs mere