
Landsholdet til Nordenkampen udtages snart
Der er Nordenkampen i Sverige den 13. februar hvor vi stiller hold sammen med Island. Landsholdet udtages den 6. februar 2022, og resultater opnået siden 1. maj 2021 til 6. februar 2022 tæller med i vurderingen af hvem der skal udgøre landsholdet. Det betyder altså, at vi nu går ind i den sidste uge hvor man kan præstere i forsøget på at blive udtaget til landsholdet til Nordenkampen.
I den kommende uge er der flere spændende ting i kalenderen. Så det bliver altså spændende at se hvordan Nordenkampen holdet er når vi når til udtagelsen ultimo denne uge. Her torsdag har vi Mette Graversgaard i aktion til CZECH INDOOR GALA i Ostrava i Tjekkiet, der er et World Athletics Indoor Tour Silver stævne. Dagen efter tager Graversgaard til MEETING ELITE DE MIRAMAS i Frankrig, der er et World Athletics Indoor Tour Bronze stævne. Så kommer vi til weekenden. Der har bl.a. vi DM Masters Inde, DM Mangekamp Inde, DM Kapgang Inde samt Odense Indoor hen over weekenden. Kigger vi udendørs så afholder Vinterturneringen deres 4. afdeling, der er i København og er et 10 km landevejsløb.
F.eks. til Odense Indoor hos Odense Atletik, så har man set på netop fristen for at præstere resultater til brug for udtagelsen til Nordenkampen da man planlagde det stævne. Man håber at samle flere fra den danske elite, så atleter kan få resultater til både Nordenkampen udtagelsen, men også til DM Inde kvalifikationen forud for DM Inde den 26-27. februar. Formand, Morten Algot Nielsen, udtaler: "Odense ønsker med sin gode centrale placering at samle de bedste atleter fra både øst og vestdanmark og på den måde skabe mulighed for både seværdige opgør og gode resultater til brug ved kvalifikation til DM Inde og Nordenkampen. Odense Indoor havde debut i 2020 og vi regner med at stævnet bliver en årlig tradition. På sigt kunne det være spændende at lave en dansk indendørs grandprix serie sammen med de øvrige foreninger med gode atletikhaller. Det ville både højne den generelle stævnekvalitet og danske atleters interesse for og motivation i indendørssæsonen."
Så vi ser meget frem til at følge med i konkurrenceatletikken den kommende uge. Derudover har vi lidt længere fremme det føromtalte DM Inde 2022 hos Skive AM den 26-27. februar samt DMU Inde 2022 også hos Skive AM den 5-6. marts. Du kan altid holde dig opdateret mht. stævner i Connect.
Seneste nyheder
-
Atletik i ugen: Kasteopgør i Sæby og spændende sprinterduel
Der er kast og halvmaraton på programmet i den kommende weekend, hvor Danmarks største diskosprofiler, Lisa Brix og Annesofie Hartmann mødes til et stævne i det nordjyske, mens Sara Schou Kristensen er oppe mod stærke nordiske løbere i det traditionsrige halvmaratonløb Göteborgsvarvet. Tirsdag gør Benjamin Lobo comeback efter et år med skader, når han møder Danmarks pt bedste 400-meter-løber Gustav Lundholm ved et stævne i Bagsværd.
Læs mere
-
Skuffende World Relays - løbefest i København
Det lykkedes ikke for de danske stafetherrer at kvalificere sig til VM i Tokyo i forbindelse med weekendens World Athletics Relay. Holdet måtte tage til takke med en femteplads i de sidste og afgørende løb. Til gengæld var der fest i København, hvor Mikael Johnsen blev hurtigste dansker i sin debut på maratondistancen.
Læs mere -
Atletik i ugen: De danske sprintere kæmper om VM-billetter i Guangzhou, Kina.
Der løbes kort og der løbes langt i denne weekend. De danske stafetherrer deltager i World Athletics Relays i Kina og skal forsøge at sikre sig en kvalifikation til VM i atletik i september. Holdet er historisk stærkt, selvom en grim skade har sat et af de vigtige kort ud af spillet. Derudover gør en spændende løber maratondebut i København.
-
Dansk Atletik indgår samarbejde med Mental Atlet - Skal styrke trivsel og mental sundhed i atletikken
Dansk Atletik Forbund har indgået samarbejde med Mental Atlet – en ny samarbejdspartner, som skal være med til at styrke trivsel, fokus og mental robusthed i atletikklubberne. Med samarbejdet følger et konkret tilbud til alle medlemsklubber: 15 % rabat på både individuelle samtaler og klubworkshops med Mental Atlet.
Læs mere