
Mesterskabskrav 2022
I 2022 har vi flere internationale mesterskaber, og for de største senior-mesterskaber (EM og VM) på stadion kan vi nu fra Dansk Atletiks side offentliggøre mesterskabskravene til stævnerne. Dansk Atletik anvender European Athletics og World Athletics mesterskabskrav. For så vidt angår de internationale ungdomsmesterskaber, så offentliggøres disse straks vi har dem klar.
Udover EM og VM har vi også World University Games 2022 (kaldet Universiaden) i 2022. Kravene for at komme med her har været tilgængelige et stykke tid, men vi minder her om det, da fristen for at betale 1. rate er den 1. marts 2022.
På siden hvor alle mesterskabskrav offentliggøres kan mesterskabskravene ses i takt med, at de offentliggøres.
Sidst vi havde VM var i 2019. 2021-udgaven blev udskudt til 2022 så der var plads til OL i Tokyo i 2021. EM havde vi sidste gang i Berlin i 2018. 2020-udgaven af EM blev desværre helt aflyst. Her havde vi ellers et historisk stort landshold kvalificeret, men niveauet er forblevet højt siden da, og nok endda også højnet yderligere, så det bliver spændende at hvordan landsholdet kommer til at se ud i år til bl.a. netop EM.
Af særlig interesse for mange er de direkte krav. Gældende er, at der findes flere måder at kvalificere sig på til de pågældende mesterskaber. Man kan udover at kvalificere sig direkte også kvalificere sig på andre måder.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere