
Dansk Atletiks sekretariatsleder stopper
Sekretariatsleder Michael Hauerbach Sørensen har besluttet at opsige sin stilling som sekretariatsleder i Dansk Atletik ved udgangen af september 2022, idet han 1. oktober starter i et job som administrationschef på Det Kongelige Teater. Lars Lindstrøm indtræder som fungerende sekretariatsleder pr. dags dato.
Dansk Atletiks formand, Christina Schnohr, takker for indsatsen: ”Bestyrelsen ønsker Michael tillykke og takker for hans indsats med at introducere den nye bestyrelse i kontorets opgaver. Michael har i høj grad bidraget til, at vi har fået en god start på arbejdet, som vi nu vil videreføre med den øvrige stab og fortsætte med det omfattende arbejde med at forme og etablere et bæredygtigt DAF. Selvom vi havde håbet på Michaels rolle heri ønsker vi ham alt det bedste fremover.”
Michael Hauerbach Sørensen takker af for sit arbejde i forbundet:
”Det blev desværre en kort periode for mig i Dansk Atletik, men jeg er stolt over på det administrative område at have været med til at bære forbundet sikkert igennem en turbulent periode, så Dansk Atletik står godt rustet til den kommende tid. Personligt har jeg dog valgt at takke ja til et jobtilbud med nye faglige udfordringer på en spændende arbejdsplads, jeg har et godt kendskab til fra min tidligere ansættelse samme sted.”
Bestyrelsen indsætter Lars Lindstrøm som konstitueret sekretariatsleder fra dags dato.
Seneste nyheder
-
Dialogmøde om startpengesatser
DAF inviterer alle klubber til dialogmøde om startpengesatserne. Mødet afholdes på TEAMS tirsdag den 20. juni kl. 20-21. Tilmelding ikke nødvendig.
Læs mere -
Succesfuldt Børnetrænerkursus på Holte Stadion
Holte Stadion var vært for børnetrænerkursus, hvor 12 trænere fra Trongården, Holte, Sparta, Bagsværd og FIF Hillerød deltog.
Læs mere -
Udviklingsforløb med Dansk Atletik
”Vi mangler trænere”, ”vi mangler medlemmer”, ”vi kan ikke fastholde vores medlemmer”, ”vi mangler økonomi”, er det sætninger I ofte støder på i jeres forening, så er det måske lige præcis jeres forening der har behov for at faciliteret udviklingsforløb hos Dansk Atletik.
Læs mere -
Atletik Ekspressen har første stop om 10 dage i Odense
Onsdag d. 18. juni går det løs på Odense Stadion, hvor Atletik Ekspressen afholder første stævne for børn mellem 6-11 år. Med inspiration fra Skole OL bliver grundelementerne af spring, sprint og kast tilpasset aldersgruppen med aktiviteter, der både er sjove og udfordrende.
Læs mere