
Ny formand
Simone Frandsen overtager formandsposten i Dansk Atletik
Tre uger før Dansk Atletik Forbunds årsmøde i Nyborg 1. oktober meddelte formand Christina Schnohr lørdag, at hun stopper før tid.
I stedet overtager forbundets næstformand, Simone Frandsen, ifølge vedtægterne posten som formand i den resterende periode.
Den hidtidige formands beslutning kom frem på et bestyrelsesmøde lørdag i forbindelse med DM Ungdom i Hvidovre. Her var bestyrelsen samlet med henblik på forberedelse af årsmødet.
Undervejs i mødet bekendtgjorde Christina Schnohr på baggrund af forløbet de seneste måneder, at hun afbryder sit formandskab med øjeblikkelig virkning.
I henhold til forbundets love overtager næstformanden i en sådan situation formandsposten frem til det næste ordinære årsmøde.
Simone Frandsen og de tilstedeværende 6 bestyrelsesmedlemmer tilkendegav på mødet, at de gerne vil fortsætte i bestyrelsen efter årsmødet.
På mødet lørdag gik DAF-bestyrelsen i gang med arbejdet med at udforme en strategiaftale med Danmarks Idræts-Forbund. Denne aftale forventes at ligge klar i slutningen af november.
”Dansk atletik er inde i en meget positiv periode på mange områder, men der har været lidt turbulens på de indre linjer på det seneste. Efter dagens møde har vi kigget hinanden i øjnene og er enige om, at der nu skal skabes en god stabilitet og en stærk fremtid for Dansk Atletik Forbund,” siger Simone Frandsen.
”Jeg vil gerne takke Christina Schnohr for hendes indsats i bestyrelsen i denne overgangsfase. Nu ser vi fremad og glæder os til at få afviklet årsmødet i god ro og orden,” tilføjer Simone Frandsen.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere