Masters nyhedsbrev 2/2023
Specielt til danskere som tilmelder sig Nordiske mesterskaber for masters indendørs i Reykjavik, Island (NMA Reykjavik 2023) og verdensmesterskaberne indendørs i Torun (WMACI2023, Torun).
Forberedelserne til de første internationale mesterskaberne for masteres er i fuld gang i Master Komitéen og i DAF.
Har du allerede tilmeldt dig eller har du ikke gjort det endnu, så er proceduren følgende: (den kan godt virke lidt forvirrende, hvis det er første gang du skal deltage i et internationalt mesterskab, men ´jeg opfordrer til lidt tålmodighed, følg punkt for punkt, så finder du alt det, du skal bruge for at tilmelde dig og opnå startret).
Nordiske indendørs mesterskaber: Fra fredag den 24. til søndag den 26. februar er der indendørs nordiske mesterskaber i Reykjavik, Island. Der er konkurrencestart fredag kl. 16 og slutter søndag kl. 15. Vi håber, at mange danskere griber muligheden for en rejse til det spændende Island for at konkurrere med atleter fra de øvrige nordiske lande, og måske også fra andre lande, fordi mesterskaberne er åbne. Nogen vil måske benytte muligheden for at rejse lidt rundt i Island, og det kan vi varmt anbefale. Information og tilmelding her: https://icelandmasters.is/. Sidste tilmeldingsfrist er den 17. februar.
Når du har modtaget bekræftelsen på din tilmelding, skal du sende en kopi på mail til regnskab@dansk-atletik.dk og til Master Komitéens formand Knud Høyer på mail: knudhoeyer@gmail.com, da de internationale regler kræver, at danskernes medlemskab af en klub under DAF skal godkendes af DAF, og det gør jeg på vegne af DAF, som formand for Master Komité. Når du har modtaget bekræftelsen på din tilmelding fra arrangørerne, skal du sende en national fee til DAF på kr. 150, som du overfører til DAFs bankkonto reg.nr. 2217, kontonummer 8128213350 (Nordea). I tekstfeltet skal du skrive dit navn, mobilnummer og klubben du er medlem af og ”NMA 2023 Island”. National fee er et gebyr, du skal betale for den administrative service som DAFs administration og Master komiteens teamledere yder dig før, under og efter mesterskaberne. Når din betaling er modtaget og klubben kan godkendes, godkender jeg, at du har startret.
Verdensmesterskaber indendørs: Fra søndag den 26. marts til lørdag den 1. april er der indendørs verdensmesterskaber i Torun, Polen. Her er tilmeldingsfristen den 31. januar. Ved dette mesterskab har du muligheden for at måle dine resultater med masters i din aldersgruppe fra hele verden. Nogen af jer prøvede disse udfordringer i Tampere i sommer, og er nu meget bedre forberedte til udfordringerne indendørs. Vi håber, at rigtig mange danskere tilmelder sig, og får en fantastisk oplevelse i en hal, som jeg synes er den flotteste, jeg har set. Registration finder du på dette link https://wmaci2023.com/. Bemærk at du kan vælge dansk som sprog, så går det nemmere.
Du modtager bekræftelsen på din tilmelding med det samme. Den skal du sende kopi af til Master Komitéens formand Knud Høyer på knudhoeyer@gmail.com, da de internationale regler kræver, at danskernes medlemskab af en klub under DAF skal godkendes af DAF, og det gør jeg på vegne af DAF, som formand for Master Komité. Samme dag anmoder vi om, at du sender en national fee til DAF på kr. 150, som du overfører til DAFs bankkonto reg.nr. 2217, kontonummer 8128213350 (Nordea). I tekstfeltet skal du skrive dit navn, mobilnummer og klubben du er medlem af og ”WMACI Torun 2023”. National fee er et gebyr, du skal betale for den administrative service som DAFs administration og Master komiteens teamledere yder dig før, under og efter mesterskaberne. Når din betaling er modtaget og klubben kan godkendes, godkender jeg dig. DAF går ind i WMAs system for konkurrencernes afvikling og godkender dig. På startlisterne i dine øvelser vil der ud for dit navn stå accepted. Det betyder, at du nu har startret.
Det næste du skal have fokus på, er overnatning og fly.
Arrangørernes tilbud af overnatningsmuligheder finder du på hjemmesiden under accomodation. Du kan også søge på google efter hoteller i Reykjavik og Torun, og Airbnb i de samme byer.
For alle jer, der skal deltage for første gang i et internationalt mesterskab for masters, er der sikkert spørgsmål om alt muligt. Master Komitéen kan give svar på (næsten) alt, så kom bare med dine spørgsmål på mail (helst ikke på telefon) til mig på knudhoeyer@gmail.com. MEN det er spild af vores tid at svare på spørgsmål, som du selv kan finde svar på i arrangørernes Entry Booklet og Competitors’ Handbook. Begge håndbøger kan/vil snart kunne downloades fra arrangørernes hjemmeside. Vi lægger det på FB Det danske hold i Reykjavik hhv. Torun. Når disse grupper er oprettet, får du besked herom. På disse gruppefora vil vi sende specielle informationer til alle, der er tilmeldt mesterskabet. Det er også her, du kan kontakte og finde én, som du kan rejse/køre med eller dele værelse med.
Knud Høyer
DAFs Masters Komité
Seneste nyheder
-
Søg nu: År 2 af Performance Pathway programmerne
Efter et meget succesfuldt første år med programmerne Futures, Performance Potential og Team Denmark, opfordrer Dansk Atletik nu deltagerne i programmerne til at ansøge igen for 2026-2027 sammen med alle andre atleter, der er interesserede i at komme ind i programmerne og modtage støtte.
Læs mere -
CPH Half 2027: DAFs klubber springer lotteriet over
I samarbejde med Sparta Atletik & Løb er vi rigtig glade for igen at kunne tilbyde vores medlemsklubber adgang til startnumre uden om lotteriet.
Læs mere -
Stærke danske præstationer ved storslået masters VM
VM-masters bød på danske rekorder, masser af medaljer og store oplevelser for de 12 atleter, der havde taget den lange tur østover til Daegu, Sydkorea.
Læs mere -
Årsmøde og kåringer 2026
Dansk Atletik afholder ordinært årsmøde lørdag den 7. november kl. 10.00 i Odense. I den forbindelse minder vi om tidsfrister for forslag, kandidatur, tilmelding m.m. Vi indkalder samtidig kandidater til kåring som Årets Klub og Årets Ildsjæl 2026.
Læs mere