
Status på medaljesituationen
Efter længere tid med udfordringer i forhold til lagerbeholdning, er der nu udsigt til løsning.
Vi har desværre måtte melde udsolgt på flere type medaljer til både nationale og regionale mesterskaber i nogen tid, og arrangørerne har derfor været nødsaget til at finde alternative løsninger. Nu er der godt nyt, da medaljerne er på vej og vil være på lager igen i løbet af foråret.
Som konsekvens af prisstigning i produktionen har det været nødvendigt at justere prisen på medaljerne. I samme forbindelse er priserne også blevet lidt mere ensartede. De nye priser gældende fra januar 2023 er som følger:
DM senior/masters-medalje (50mm): 25 kr.
DM ungdom-medalje (40mm): 20 kr.
Øst/vest-medalje (40mm): 20 kr.
Medaljebånd: 2,50 kr./stk.
Prisen på indgravering er uændret (3 kr./linje).
I forbindelse med opfyldning af lageret er udvalg af forskellige type medaljebånd blevet reduceret. De regionale medaljebånd (blå med hvid tekst og rød med gul tekst) er allerede blevet udfaset, og det røde bånd med hvid tekst er blevet suppleret med en anden type rødt/hvidt bånd for at sikre, at stævnet altid kan have ens medaljer og medaljebånd.
Det er fortsat gældende, at de regionale mesterskabsmedaljer bestilles og betales af arrangøren - mens DM-medaljer (senior, masters og ungdom) bestilles af DAF, som også afholder udgiften.
Desuden er det muligt for alle andre stævnearrangører at bestille andre type medaljer og pokaler via webshoppen. Klik her for at komme til medaljeshoppen.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere