Mangekampsmesterskaberne 2023
Mangekampsmesterskaberne bød på et hav af personlige rekorder og et par ungdomsrekorder. Alle medaljetagere hos kvinder senior satte personlige rekorder. Sølvresultatet var desuden ny U20-rekord. Foto: Anders Kørner Andersen
Piger og drenge 14-15 år
Aalborg og Sparta dominerede i den yngste aldersklasse med to medaljeplaceringer hver. Elin Lynge fra Aalborg AM tog føring i første øvelse og var helt i sin egen klasse i kuglestød. Hendes længste stød målte 1,5 meter længere end konkurrenterne. Startfeltet var mesterskabets næststørste med 10 deltagere, hvoraf halvdelen (5 atleter) kom fra Aalborg AM.
1 Elin Lynge, Aalborg AM 2472
2 Ashanti Johansen, Korsør AM 2363
3 Laura Juul Lassen, Aalborg AM 2135
Hos de yngste drenge stillede fire atleter op til start. Selvom Oliver Mikkelsen var bedst i tre ud af fem øvelser, var der ellers jævn kamp om placeringer undervejs, og bronzemedaljen blev først afgjort i sidste øvelse.
1 Oliver Mikkelsen, Sparta 2688
2 Johan Dahl Kokkegård, Sparta 2536
3 Malthe Nikolaj Godsk Jørgensen, Sparta 2204
Piger og drenge 16-17 år
P17-aldersklassen var godt fyldt med 11 deltagere, som var mesterskabets største startliste. Aurora Suarez Alvarez Thostrup førte fra første øvelse, men blev presset hele vejen af Anna Glinvad Krogh undervejs. Kampen om bronzemedaljen var meget tæt, og blev først afgjort ved afsluttende 800m. Takket være et flot løb tog Aliya Dahl bronzemedaljen med hjem med kun 14 points marginal til 4. plads og 16 point til 5. pladsen. Hele feltet satte personlige rekorder.
1 Aurora Suarez Alvarez Thostrup, Sparta 3552
2 Anna Glinvad Krogh, Aalborg AM 3415
3 Aliya Dahl, Københavns IF 2976
Hos de 16-17 årige drenge var det feltets ældste deltager, som dominerede showet. Vinderen Joel Frederik Von d'Ahe imponerede specielt i løbedisciplinerne, da han satte årgangsrekord på 1000m udover samlet mangekamp.
1 Joel Frederik Von d'Ahe, Sparta 3501
2 August Skytte Christensen, Ballerup Atletik Klub, 3091
3 Nicklas Gravgaard Nielsen, Sparta 2939
Piger og drenge 18-19 år
To junioratleter gennemførte femkamp, som afvikledes sammen med P22- og seniorklassen. Betty Marie Ramsgaard Jensens vinderresultat var en ny U20-rekord og gav også sølv i seniorklassen. Undervejs satte Betty desuden PR i fire ud af fem øvelser.
1 Betty Marie Ramsgaard Jensen, Sparta 3849
2 Rebekka Kordon, Haderslev IF 2629
(Kathrine Holst Hahn, Frederiksberg IF udgik)
PR i 5 ud af 7 øvelser gav Sofus Olivarius Vølund en samlet mangekamps PR, som var næsten 400 points bedre end den tidligere notering fra året før. Specielt stangspring ser ud til at være en øvelse med en stor fremgang i øjeblikket: resultatet 4.20 var hele 60cm bedre end tidligere indendørsrekord og også 40cm over Sofus' udendørs PR.
1 Sofus Olivarius Vølund, Sparta 5305
(Esben Ørum Madsen, Korsør AM udgik)
Piger 20-22 år
Kampen om placeringer blev afjort allerede efter startskuddet til 800m, da både Karla Schärfe og Mathilde Kreiberg Skou måtte udgå af helbredsmæssige årsager. Ditte Stoltze hev bronzemedaljen med hjem med en ny PR.
1 Karla Schärfe, Sparta 3084
2 Mathilde Kreiberg Skou, Aarhus 1900 2952
3 Ditte Tibert Stoltze, DELTA 2648
Kvinder senior
Vinder af seniorkonkurrencen Nickoline Skifter Andersen var kun 9 points fra "drømmegrænsen" på 4000 points med sin nye PR. Sølvmedaljetageren Betty Marie Ramsgaard Jensen noterede en ny U20-rekord med sin nye PR, som var næsten 300 points bedre end hendes tidligere bedste notering. Også bronzemedaljetageren Nikoline Lybæk Petersen forbedrede sin tidligere PR med over 200 points.
1 Nickoline Skifter Andersen, Sparta 3991
2 Betty Marie Ramsgaard Jensen, Sparta 3849
3 Nikoline Lybæk Petersen, Aarhus 1900 3723
Drenge 20-22 år + Senior
Resultatlisten på D22 og senior endte med at være identisk, da Till Maul som eneste "ægte" senior måtte udgå undevejs. Også alle disse unge dobbeltmedaljetagere noterede en samlet PR i syvkamp udover flere personlige rekorder i enkelte øvelser.
1 Malte Bank, Sparta 4912 p.
2 Max Kørner Andersen, Randers Freja 4823 p.
3 Tobias Andersson, Greve Atletik
Masters
Fire mandlige masters-mengekæmpere deltog i femkamp. Hos M50 tog Michael Mørkboe (KIF) guldet foran Ole Holst Bjerregaard (Skanderborg Atletik) mens han samtidigt coachede de yngre KIF-deltagere i deres mangekamp. Hos M60 gik guldet til Knud Erik Pedersen (FIF Hillerød) og hos M65 til Knud Jesper Jørgensen (Sparta).
Seneste nyheder
-
Sæsonrevy #10: Gustav tog endnu et ryk og erobrede rekorden
Et nyt år, en ny forbedring. Sådan har det altid været for Gustav Lundholm Nielsen, og 2024 var ingen undtagelse for 400 meter-løberen, der i juli måned tilmed ramte det store mål ved at erobre den danske rekord.
Læs mere -
Sæsonrevy #9: Gennem tunnelen og ud til lysende "10,14"
Efter lange perioder med skader var der i 2024 endelig lys for enden af tunnelen for Emil Mader Kjær. Skive-sprinteren, der fredag fylder 25, var med på stafetholdet i EM-finalen i Rom, og ikke mindst sluttede han sæsonen af med en formidabel sejr, der lover godt for det nye år.
Læs mere -
God jul og godt nytår!
Dansk Atletik ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig god jul og et godt nytår!
Læs mere -
Sæsonrevy #8: Simon løb sig til et 12-tal
To EM-finaler og et vildt rekordløb til DM. Simon Hansens præstationer i 2024-sæsonen var til topkarakter – også selvom OL ikke gik helt som ønsket.
Læs mere