
Danmarks bedste løbere mødes i Aarhus til DM 10 km
Foråret er her og dermed er det også tid til DM 10 km, hvor flere af landets bedste løbere mødes. Lørdag den 22. april 2023 inviterer Aarhus 1900 Atletik og Løb 536 løbere til ”En Forårsdag i Aarhus – DM 10 km Landevej” og gentager dermed successen fra sidste år.
Løbet finder sted i området omkring Aarhus Atletik- og Løbeakademi, hvor man løber gennem Havreballe Skoven. Ruten består af en sløjfe, der løbes igennem 3,5 omgang. Du kan se ruten her. Ruten er tilskuervenlig og særligt der hvor Havreballe Skovvej krydser Stadion Allé kommer til at emme af god stemning bliver det mindst lige så godt som sidste år.
Websiden for løbet finder du her.
Løbet er delt op i to heats, hvor de danske seniormestre forventes at komme fra Heat 2 med start kl. 13.00.
Løberne har ved tilmelding skulle opgive en forventet sluttid, der er brugt til at inddele i heats.
- Kl. 11.30: Heat 1 skydes af (36:30-80 min)
- Kl. 13.00: Heat 2 skydes af (Sub36:30)
Der afvikles flere klasser for det danske mesterskab:
- U18 (16-17 år)
- U20(18-19 år)
- U23 (20-22 år)
- Senior
- Masters i 5 års intervaller startende fra 30-34 år.
- DM Hold for de forskellige kategorier
Af forsvarende mestre i seniorklassen ser vi kun én til start. Det er Alberte Kjær Pedersen (AGF Atletik), mens Axel Vang Christensen (FIF Hillerød) ikke deltager.
Alberte Kjær Pedersen må være favorit, men intet er sikkert efter Nanna Bové (Sparta Atletik og Løb) havde et fremragende år med store fremskridt sidste år samt en solid begyndelse her i starten af i år, der senest resulterede i deltagelse ved EM Inde. Nanna tog sølv til DM 10 sidste år 45 sekunder efter Alberte. Også sidste års bronzeplads, Sara Schou Kristensen (AGF Atletik), stiller til start.
Hos herrerne er det kun Jacob Simonsen (AGF Atletik), der tog sølv sidste år, der stiller til start af sidste års Top 3. Udover Axel Vang Christensens fravær, så deltager Thijs Nijhuis heller ikke. Thijs tog bronze sidste år. Dog deltager alle andre fra sidste års Top 10 hos herrerne undtagen Emil Øbro. Det er Christian Okkels, Michael Jensen (AGF Atletik), Jacob Rudjord Therkildsen (AGF Atletik), Magnus Dewett (Herning Løbeklub), Victor Tvistholm Jørgensen (Greve Trim) og Eskil Schøning (AGF Atletik). Af flere andre spændende navne har vi Mikael Johnsen (AGF Atletik), Jakob Dybdal (Aarhus 1900 Atletik og Løb), Mikkel Dahl-Jessen (AGF Atletik) og Rune Bækgaard (AGF Atletik).
Sidste års Top 10 kan ses nedenfor. Alle resultater fra 2022 udgaven kan tilgås her.
TOP 10 KVINDER
- 1 33.18 Alberte Kjær Pedersen
- 2 34.03 Nanna Bové
- 3 34.47 Sara Schou Kristensen
- 4 34.53 Karen Ehrenreich
- 5 35.02 Josephine Thestrup
- 6 35.29 Katrine Risvig
- 7 35.33 Juliane Falsig Hvid
- 8 36.10 Anastacia Damm Nielsen
- 9 36.13 Stine Muldbak Andersen
- 10 36.33 Marie Mørch
TOP 10 HERRER
- 1 29.01 Axel Vang Christensen
- 2 29.45 Jacob Sommer Simonsen
- 3 30.01 Thijs Nijhuis
- 4 30.09 Christian Okkels
- 5 30.16 Michael Jensen
- 6 30.18 Jacob Rudjord Therkildsen
- 7 30.23 Magnus Dewett
- 8 30.30 Emil Øbro
- 9 30.33 Victor Tvistholm Jørgensen
- 10 30.46 Eskil Schøning
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere