
Kom til NM på Østerbro Stadion
Når den første udgave af et udendørs Nordisk Mesterskab afholdes på Østerbro Stadion den 27.- 28. maj, er der gratis adgang for publikum til at se de nordiske atleter i aktion i de mange forskellige discipliner.
Det bliver med et usædvanligt stort dansk hold på startlisten, og i DAF håber vi, at man fra klubber i hele landet, vil bakke op om de danske atleter, der skal præstere på hjemmebane.
"Vi har omkring 80 atleter i spil til holdet, som jeg kan sige ender med at blive et af de største hold der har været med til et mesterskab, så længe jeg kan huske," lyder det fra elitechef Mikkel Larsen, der selvfølgelig håber at der kommer tilskuere fra hele landet og hepper.
"Med så stort et hold, kommer der til at være atleter der har et tilhørsforhold til klubber i mange forskellige dele af Danmark, i aktion på Østerbro i slutningen af maj, og vi håber selvfølgelig at folk ude i klubberne overvejer at tage turen til København for at bakke op om både de enkelte atleter og det danske hold som helhed," fortsætter Mikkel Larsen.
Man kan læse mere om NM på Østerbro på mesterskabets hjemmesiden, hvor programmet for weekenden også vil blive offentliggjort i detaljer, her: Nordic Athletics Championships
Konkurrencerne starter kl. 13.00 lørdag d. 27. maj og kl. 12.00 søndag d. 28. maj. Starttidspunkter er foreløbige, så husk at tjek programmet inden du planlægger dit besøg på stadion.
Der har tidligere været afholdt Nordiske Mesterskaber, tilbage i 1960'erne, men dengang var det som en holdkonkurrence, altså en landskamp, og det er derfor første gang at der afholdes NM i individuel forstand, i de udendørs øvelser.
Seneste nyheder
-
Stort drama på DM-indes første dag
Drama i mændenes 60meter, ny ungdomsrekord i kvindernes og spændende dyster i de tekniske discipliner. Første dag til DM-inde var intens og stemningsmættet.
Læs mere -
Atletik i ugen: Tætte dyster og klare sejre i vente til DM-inde
Alle de største navne har meldt deres ankomst, når indendørssæsonens hjemlige højdepunkt – DM-inde - skydes i gang nu på fredag i Thorvald Ellegaard Arenaens festklædte rammer. Anført af flere EM-profiler står den danske elite for underholdningen, hvor der kan forventes tætte dyster såvel som favoritopvisning.
Læs mere -
"Det handler om overlevelse, ikke selvrealisering"
Jonas Nøhr Bertelsen fra FIF skiftede i januar Frederikbergs stadions røde gummi ud med den røde jord i Iten, Kenya for i tre uger at træne og leve som verdens bedste løbere. Det blev en tur, der både bød på hård træning, kenyansk løbekultur og en invitation til David Rudishas bryllup.
Læs mere -
Tag med til talentcamp i Aarhus til april
Dansk Atletik inviterer talentfulde og motiverede atleter fra årgang 2008-2009 til en inspirerende weekend med træning på højt niveau, fællesskab og inspiration! Det hele finder sted i Aarhus, den 25.-27. april.
Læs mere