
DM Senior: Dag 2
Andendagen til dette års DM bød på hurtige tider, lange kast og kraftfulde spring. På Skovdalen Atletikstadion blev 15 nye DM-titler uddelt, mens finalerne i stangspring og kuglestød dannede rammerne for festlighederne på Honnørkajen.
Lisa Brix Pedersen (Sparta) leverede ikke bare én, men to forbedringer af hendes egen danske rekord i diskos. Den nye danske rekord lyder derfor nu på 62.22 m, som er hele 93 cm længere end hendes gamle rekord.
Man kan vidst roligt sige, at Mette Graversgaard (Aarhus 1900) har fundet sig til rette som en sub-13 hækkeløber. I finalen løb det aarhusianske talent en tid på 12.98 sek. Et par timer efter løb hun sig så til sejren på 100m uden hække i en tid på 11.68s, som blot er 4/100 fra den nye PR, hun løb sig til i de indledende heats. Der er vidst ikke nogen tvivl om, at Mette er i sit livs form.
Gustav Lundholm Nielsen (Sparta) løb sig sikkert til sejren på 400m hos herrerne i en ny mesterskabsrekord på 46.05 sek, mens Zarah Buchwald (Hvidovre AM) med en ny PR på 55.21 sek nu kan kalde sig dansk mester på 400m for første gang.
På herresiden gjorde Simon Hansen (Aarhus 1900) i den grad comeback, da han løb sig til DM guld på 100m, mens Frederik Schou-Nielsen (Sparta) og Tazana Kamanga-Dyrbak (Sparta) måtte kæmpe om 2. og 3. pladsen. Kun 1/100 adskilte de to spartanere.
Det var uden problemer, da Caroline Bonde Holm (Sparta) vandt sit 9. danske mesterskab i karrieren på Honnørkajen med et vinderspring på 4.30 m, Det var ligeledes uden de store tvivl, da Kenneth Mertz (Hvidovre AM) præsterede adskillige stød over 17m og vandt sin 3. titel med et stød på 17.21 m.
I morgen venter en spændende sidste dag, hvor der skal springes længdespring på Honnørkajen, mens der på atletikstadionet skal konkurreres i blandt andet 5000m, højdespring, diskoskast, spydkast og 3000m forhindring. DM-festen afsluttes med to spændende finaler, når den hurtigste mand og kvinde skal findes på 200m distancen k. 17.20 på Skovdalen Atletikstadion. En 200m finale, hvor Mette Graversgaard har muligheden for at gøre rent bord og snuppe sin 3. guldmedalje med hjem.
Det fulde program kan ses her: Program
Alle resultater kan findes på Roster Athletics appen eller online her: Roster Athletics
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere