
European Games holdet offentliggøres 12. juni
Det danske hold til European Games i Polen er i dag udtaget, men der mangler den vigtigste idrætsgren på listen: atletikken. Da der i regi af European Games også afholdes EM for hold i atletik, er Dansk Atletik ikke en del af den øvrige danske delegation.
Fra den 21. juni til den 2. juli afvikles den tredje udgave af European Games. Det europæiske OL, som stævnet også kaldes, afvikles i Krakow i Polen, og Danmark stiller op med 98 atleter i 16 forskellige idrætsgrene.
Ud over i de 16 idrætsgrene er Danmark også repræsenteret i atletik, hvor der afvikles EM for hold i regi af European Games. Atletik er af praktiske/organisatoriske årsager ikke en del af den øvrige danske delegation, og landsholdsledelsen i Dansk Atletik håndterer selv de danske atletikatleters deltagelse.
Det betyder også at holdet der skal til European Games og EM for hold i atletik, først bliver offentliggjort mandag d. 12. juni. Danmark udtager en atlet af hvert køn i hver af de 18 discipliner, hold i 4 x 100 m stafet M/K, samt et mix-hold i 4 x 400 m stafet og konkurrencerne løber i perioden d. 20-22. juni.
I Polen kommer de danske atleter til at kæmpe om medaljer og hæder. Men European Games er for mange af atleterne også meget vigtig i forhold kvalifikationen til OL i Paris næste sommer. I atletik er OL kvalifikationen først åben fra juli, så her kæmpes der i stedet om VM kvalifikationer, rangliste point og meget andet. Konkurrencen er klassificeret på C-niveau i World Tour systemet. Desuden uddeles der medaljer til de samlede vindere på tværs af de tre ligaer, hvor Danmark er at finde i midterste.
Alle konkurrencerne fra European Games bliver streamet live og on demand her: https://europeangames.tv
Om European Games:
- European Games i Krakow er det tredje i rækken efter Baku2015 og Minsk2019
- Afvikles i perioden 21. juni-2.juli i Krakow og Malopolska (regionen, hvor Krakow er hovedstaden)
- 48 nationer og 7.300 atleter deltager
- 29 forskellige discipliner – heraf 21 olympiske
- I en lang række af disciplinerne er European Games en del af OL-kvalifikationen til Paris-legene (kvotepladser og ranglistepoint)
- I badminton, kajak, mountainbike, kunstsvømning og teqball er European Games også officielle europamesterskaber
- 8.500 frivillige hjælpere er involveret i legene
- Arrangør: EOC (sammenslutningen af de europæiske olympiske komitéer)
- For mere information besøg: https://www.european-games.org/
Seneste nyheder
-
EM i Italien, masser af masters medaljer
EM Masters er i fuld gang i Pescara, Italien, hvor knap 5000 atleter kæmper frem til og med søndag. Det danske hold har allerede hentet 20 medaljer, heraf 7 af guld.
Læs mere -
DAF årsmødeweekend , den 7.-8. oktober 2023
Materialet til næste weekends årsmøde er opdateret med valgoversigt og deltagerlister. Det er ikke længere muligt at tilmelde sig selve årsmødet, men der er stadig pladser på lørdagens temadag.
Læs mere -
Det danske hold jagter personlige rekorder til VM landevej i Riga
Når de danske landvejsløbere skal i aktion til VM landevej i Riga på søndag, er det helt store mål for dem at løbe op til deres bedste og forsøge at forbedre deres personlige rekorder på distancerne.
Læs mere -
CRAFT Løbe Cup - ny cross og landevejsløbsserie
Dansk Atletik lancerer CRAFT Løbe Cup og går i luften med seks fede løbekonkurrencer, der er spændende, udfordrende og sjove cross- eller landevejsløb.
Læs mere