
Fire top-3 til Danmark på dag to af EM hold ved European Games
Fire podieplaceringer og flere sæsonbedste til de danske atleter i Silesia, på andendagen af EM for hold ved European Games i Polen, hvor det blev til yderligere 111 point til Danmark, der fortsat ligger på en 7. plads i den næstbedste division.
"Der har været rigtigt mange gode resultater i dag, især på løbebanen, og det var godt at se at flere atleter endte i toppen af felterne, hvor der er gode point at hente til holdet," lød det fra Mikkel Larsen, elitechef i Dansk Atletik, efter endnu en actionfyldt aften på Silesian Stadium, hvor kvindernes stafetholds andenplads, var et af de rigtigt gode resultater blandt de danske.
Stafetbrag
På kvindernes 4x100 m stafet, lagde Mathilde U. Kramer ud med en flot tur i tiden 11.99 sek, efterfulgt af Mette Graversgaard, der kom under de 11 og brugte 10.60 sek på sin tur, Emma Beiter Bomme, der klarede den tredje 100m på 10.59 sek og sendte depechen videre til Klare Loessl, der som sidste kvinde tog det danske hold ind i tiden 43.89 sek, der rakte til en flot 2. plads, 15 point til holdet og en ny sæsonbedste. Tiden er et godt skridt på vejen mod World Relays næste år, som er et af de helt store mål for de danske stafethold.
Herrernes 4x100 m stafet sluttede desværre med et dårligt brag for Danmark, næsten før den var startet, da skiftet mellem førstemand Tobias Larsen og næste tur, Tazana Kamanga-Dyrbak, ikke lykkedes, depechen faldt på gulvet og holdet udgik.
"Det var igen en typisk holdkampsdag, sådan lidt op og ned, hvor vi i får en tung start og er helt nede på en 11. plads, men kommer op igen undervejs og er oppe og runde en 4-5. plads, inden vi så lander samme sted som i går til sidst. Vi er lidt efter de projekteringer vi har siddet og regnet på hjemmefra, og med stafetherrernes DNF her til sidst, skal der kæmpes lidt ekstra i morgen, hvis vi skal længere op på listen," fortalte elitechef Mikkel Larsen, der dog glædede sig over de fire top-3 præstationer her til aften.
Podieplaceringer til Graversgaard, Bonde Holm og Uldbjerg Hansen
Mette Graversgaard sprintede sig, inden sin sub-11 sekunders tur i stafetten, til en andenplads på kvindernes 100 m hæk, hvor hun med tiden 12.95 sekunder, skaffede 15 flotte point og den første af fire podieplaceringer til Danmark på dag to i Polen.
Det blev også til en podieplacering til Caroline Bonde Holm, med en tredjeplads i kvindernes stangspring, hvor hun klarede barren på 4.35 m og hentede 14 point til det danske hold.
På herrernes 1500 m løb Kristian Uldbjerg Hansen endnu en podieplacering hjem til Danmark, da han i tiden 3:41.87 min blev nummer tre og dermed hentede 14 point til holdkonkurrencen.
Sæsonbedste til Nissen og von d'Ahe
Annemarie Nissen blev nummer 6 på kvindernes 800 m, og hentede med en ny sæsonbedste på 2:01.23 min, 11 point til det danske hold.
På den lange hækdistance sprintede Joel von d'Ahe de 400 m med de 10 hække på 53.24 sekunder, sig også til en ny sæsonbedste og sikrede Danmark 5 point med en 4. plads i heat B, en 12. plads over begge heats. Det var den unge hækkeløbers første konkurrence på de høje seniorhække og elitechefen var godt tilfreds med von d'Ahes debut.
"Joel kommer med lidt på et afbud og har ikke erfaring med hækhøjden på seniorniveau, så det er virkelig godt gået at han præsterer som han gør i dag og sætter en ny sæsonbedste," lød det fra Mikkel Larsen.
Martha Rasmussen tog de danske farver rundt på den lange hæk for kvinder og hentede 11 flotte point med en 5. plads i heat B og samlet, i tiden 58.17 sek.
Stefan Lehnert var første dansker i aktion, i herrernes hammerkast, hvor han kastede sig til et resultat på 63.16 m og en 13. plads i konkurrencen, der gav 4 point til holdet.
Andreas Christoffersen blev nummer 3 i heat B, nummer 11 samlet over begge heats og hentede 6 point til Danmark på herrernes 110 m hæk, i tiden 14.45 sekunder.
I herrernes længdespring stod Bertram Costa for at repræsentere Danmark, med et resultat på 7.04 m, der rakte til en 13. plads og et 4-points bidrag til holdet.
I diskoskastkonkurrencen for herrer sørgede Emil Mikkelsen for 6 point til Danmark, med en 11. plads og et resultat på 52.43 m.
Janne Nielsen sprang sig til en 12. plads i kvindernes trespring og hentede 5 point til Danmark med et resultat på 12.54 m.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere