Nyhed fra Dansk Atletik
Jacob Hvorup skal repræsentere Danmark på mændenes 200 m ved European Games i Polen i næste uge. Foto: Brandon van Haeren

Holdet til European Games er udtaget

Det 42-atleter store hold, der skal repræsentere Danmark ved atletikdisciplinerne til European Games i Silesia, Polen 20-22. juni, er udtaget, og elitechef Mikkel Larsen glæder sig til at se hvad det nye event, hvor EM for hold er en del af eventet, bliver for en udfordring. 

Der udtages en enkelt kvindelig og mandlig udøver i hver disciplin til atletikkonkurrencerne til European Games, der også er EM for hold i atletik, og den nye måde at kombinere de to events, er et nyt format, som elitechef Mikkel Larsen, ikke er sikker på hvad bringer. 

"Det her nye format, hvor eventet er en blanding af European Team Championships og European Games, er ikke noget vi har prøvet før, og med et lidt anderledes øvelsesudbud, bliver det spændende at se, hvad det bliver for en konkurrence i Polen i næste uge," lyder det fra elitechefen, der sammen med resten af staben, er i gang med et gigantisk logistisk cirkus, hvor atleterne skal mere eller mindre direkte fra European Games til DM senior i Aalborg, der starter d. 23. juni. 

"Det har været noget af et puslespil at få det hele til at gå op, men vi står med et stærkt hold, der skal afsted til Polen. Vi har haft enkelte afbud på grund af skader og eksamener, men vi er klar og atleterne kommer til at give den alt hvad de har, så det bliver også interessant at se lidt mere ned i de andre landes deltagere frem mod optakten til stævnet," fortæller Mikkel Larsen, elitechef i Dansk Atletik. 

Atletik til European Games foregår lidt for sig selv, i Chorzow omkring Katowice, cirka en time fra Krakow, som er hovedcentret for European Games i år.

Holdet

100 m: Mathilde Kramer, Aarhus 1900 Atletik og Løb / Tobias Larsen, Sparta Atletik og Løb
200 m: Emma Bomme, Sparta Atletik og Løb / Jacob Hvorup, Sparta Atletik og Løb
400 m: Anna Ø Lange, Sparta Atletik og Løb / Gustav L Nielsen, Sparta Atletik og Løb
800 m: Annemarie Nissen, Sparta Atletik og Løb / Andreas Lange, KIF Atletik
1500 m: Sofia Thøgersen, Sparta Atletik og Løb / Kristian Uldbjerg Hansen, AGF Atletik
5000 m: Nanna Bové, Sparta Atletik og Løb / Mikael Johnsen, AGF Atletik
Kort hæk: Mette Graversgaard, Aarhus 1900 Atletik og Løb / Andreas Christoffersen, Sparta Atletik og Løb
Lang hæk: Martha Rasmussen, Aarhus 1900 Atletik og Løb / Joel von d'Ahe, Sparta Atletik og Løb
3000 m forhindring: Juliane Hvid, Sparta Atletik og Løb / Jakob D. Abrahamsen, Aarhus 1900 Atletik og Løb
Længdespring: Annette J Nielsen, KIF Atletik / Betram Costa, Sparta Atletik og Løb
Trespring: Janne Nielsen, Aarhus 1900 Atletik og Løb / Dennis Mägi, AGF Atletik
Højdespring: Katrine F. Olsen, Skive Atletik- og Motionsklub / Mads M. Larsen, Aarhus 1900 Atletik og Løb
Stangspring: Caroline B. Holm, Sparta Atletik og Løb / Aske V. Petersen, Sparta Atletik og Løb
Kuglestød: Thea Jensen, Hvidovre Atletik & Motion / Kenneth Mertz, Hvidovre Atletik & Motion
Diskoskast: Lisa Brix Pedersen, Sparta Atletik og Løb / Emil Mikkelsen, Odense Atletik
Hammerkast: Katrine Koch Jacobsen, Sparta Atletik og Løb / Stefan Lehnert, Hvidovre Atletik & Motion
Spydkast: Liv Cantby, Korsør Atletik & Motion/ Arthur W Petersen, Sparta Atletik og Løb

4x100 m K: Mathilde Kramer, Astrid Glenner-Frandsen, Mette Graversgaard, Klara Loessl og Emma Bomme
4x100 m M: Frederik Schou-Nielsen, Tobias Larsen, Jacob Hvorup, Tazana Kamanga-Dyrbak og Kasper Andersson
4x400 m mix: Anne Sofie Kirkegaard, Anna Ø Lange, Martha Rasmussen, Gustav L Nielsen, Joel von d'Ahe

Læs mere om European Games/European Team Championships her: European Athletics Team Championships

Programmet for European Games / European Team Championships kan ses her (Danmark er i 'Second Division'): 
Timetable European Team Championships, Silesia 2023 

Seneste nyheder